DJ Aligator forventer en kæmpe fest i Musikhuzet
Pressefoto

7. DEC 2018 • 15:48 • AF MIE MØLBAK

DJ Aligator forventer en kæmpe fest i Musikhuzet

Ali Movasat, der er bedre kendt som DJ Aligator, storhittede i 00'erne med hits som "The Whistle Song", "Lollipop" og " Stomp". Fredag aften spiller han i Musikhuzet.

Hvad kan bornholmerne forvente til koncerten?
– Jeg går aldrig på kompromis med mine shows, så forvent ikke andet end en kæmpe fest! Det bliver en kombination af klassikere og nyt materiale.

Hvordan har DJ Aligator udviklet sig siden "The Whistle Song" og "Lollipop" udkom i år 2000?
– Jeg har forsøgt at holde mig opdateret på den lyd, som er i dag, og give det mit eget touch.

Hvordan har du det med de to numre i dag?
– Jeg har et lidt kærlighed/had forhold til dem. Jeg er træt af, at folk kun forbinder mig med de to tracks, fordi jeg føler, jeg er så meget mere end det. Men samtidig ville jeg heller ikke være, hvor jeg er i dag, hvis ikke det var for netop de to tracks. Samtidig bliver jeg glad, hver gang jeg kan se folk går amok til det.

Hvad er den største oplevelse i din karriere?
– Jeg har haft mange store oplevelser, men den, der står mest ud, er klart min perfomance i "top of the pops" i England. Et legendarisk musikprogram, hvor jeg blandt andet optrådte sammen med Britney Spiers, Pink og Enrique Iglesias.

Du har været stille i en lang periode. Hvad har du lavet?
– Hahaha. Jeg har faktisk ikke ligget stille. Tværtimod. Jeg optræder over alt i verden og har nærmest aldrig en weekend uden jobs. Bare for at nævne nogle af de jobs jeg har lavet i år, så har jeg været i Norge, Sverige, Tyrkiet, Rusland, Letland og ikke mindst Australien. Hverdagene arbejdes der konstant på nyt materiale og diverse remixes. 

Hvad laver du i din fritid?
– Jeg er begyndt at fokusere på sundhed, hvilket har betydet, at jeg prioriterer motion, hvile og kost meget højt. Min krop er ikke 20 år mere, og jeg sørger derfor for at give den de bedste vilkår. 

Hvilken bog ligger på dit natbord?
– Faktisk ligger der pt manus på min egen bog, som jeg regner med skal udkomme i 2019. Det er et lidt større projekt, end jeg havde regnet med, så det fylder enormt meget af min tid.

Hvad er dit forhold til Bornholm?
– Der findes ikke en tur til Bornholm, uden at jeg skal have en Krølle Bølle-is, haha. Jeg elsker at komme her. Der hviler en fantastisk ro over øen, og man føler sig altid godt tilpas.

Ali Movasat
Alder: 43 år
Hjemby: København
Fødeby: Teheran
Familie: Single
Uddannelse: Musik Konservatoriet 
Beskæftigelse: Fuldtids producer/DJ

SENESTE NYHEDER

14. DEC 2018 • 15:35 FOR ABONNENTER
Kommunens miljøfolk slås med kæmpe arbejdspukkel
14. DEC 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

13. DEC 2018 • 18:08
Marianne tager afsked med Svaneke

Mest læste