Åvangsskolen laver forbud mod at ryge i skoletiden

7. DEC 2018 • 13:43 • AF MIE MØLBAK

Åvangsskolen laver forbud mod at ryge i skoletiden

Når Åvangsskolens elever vender tilbage fra juleferien i januar venter der røgfri skoledage. Skolen har nemlig besluttet, at det skal være slut med at forlade skolens matrikel for at gå ud og ryge.

Det skriver Åvangsskolens leder, Susanne Dam, og leder af overbygningen, Gitte Lykkegaard, i en pressemeddelelse.

– I øjeblikket må elever fra 7.-9.klasse gerne forlade skolen i pauser, hvis de har forældrenes samtykke. Langt de fleste af Åvangsskolens overbygningselever ryger ikke, men vi oplever desværre, at nogle elever begynder at ryge, når de starter i overbygningen. Dette vil vi gerne forsøge at forhindre. Eleverne må gerne fortsat forlade skolen, men ikke for at ryge, skriver skolen i pressemeddelelsen.

Skolebestyrelsen og elevrådets formand og næstformand bakker op om tiltaget. Derfor er skolens sundhedspolitik blevet revideret på skolebestyrelsesmødet i november.

Den nye ordning med røgfri skoledage kommer til at fremgå af Åvangsskolens ordensregler fra 1. januar.

– Der ligger naturligvis en pædagogisk opgave i at få rygere blandt eleverne til at overholde denne nye regel. Det vil vi gøre i tæt samarbejde med deres forældre, lyder det fra skolen.

15. FEB 2019 • 06:18 FOR ABONNENTER

Nyt hus bliver indviet

Mest læste