Jess Persson til møde med Thulesen Dahl: Der skal rettes op på problemerne
Foto: Jens-Erik Larsen

7. DEC 2018 • 11:51 • AF TOMMY KAAS

Jess Persson til møde med Thulesen Dahl: Der skal rettes op på problemerne

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, besøgte Bornholm i slutningen af november, og her blev han grundigt orienteret om de udfordringer, som Bornholm står i, efter at Molslinjen overtog færgebetjeningen.

På tirsdag får han besøg af den bornholmske spidskandidat ved det næste folketingsvalg, Jess Christian Persson, som skal drøfte udfordringerne med folk på Christiansborg.

– Jeg ser frem til et møde, hvor vi kan få afklaret, hvad der skal til for at få rettet op på problemerne, bornholmerne har haft, siden den nye færge blev sat i drift, siger Kristian Thulesen Dahl i en pressemeddelelse fra Dansk Folkeparti.

– Hele formålet med ændringerne var jo at gøre det nemmere og billigere for bornholmerne at bruge færgen. Det lader til at det ikke er gået helt så smertefrit, som vi havde håbet. Derfor vil vi sammen med Jess vurdere, hvad vi bedst kan gøre for at forbedre forholdene, siger Kristian Thulesen Dahl.

Jess Persson skal på tirsdag også mødes med Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen.

– Vi er opmærksomme på de udfordringer og bekymringer, som bornholmerne står med, efter at den nye færge er blevet sat ind. Det er noget, som vi skal tage dybt alvorligt og have rettet op på, så vidt det overhovedet er muligt inden for den kontrakt, vi har lavet med Mols Linjen. Hvordan vi bedst gør det, skal vi have drøftet med Jess, siger Kim Christiansen.

SENESTE NYHEDER

23. MAJ 2019 • 20:31 FOR ABONNENTER
Omsætningen fejler ikke noget i Klemensker
23. MAJ 2019 • 17:55 FOR ABONNENTER
Brugsen kom ud med sit første underskud i mange år

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. MAJ 2019 • 05:47
Brasserie åbner i Rønne
23. MAJ 2019 • 11:08 FOR ABONNENTER

Ret til tidligere pension for visse faggrupper?

23. MAJ 2019 • 09:27 FOR ABONNENTER

Lea står ved forslag om at skære på friskolerne

Mest læste