Tre medlemmer gjorde forskellen: Jens Skovgaard fortsætter som formand for 3F Bornholm
Foto: Berit Hvassum

6. DEC 2018 • 19:35 • AF TOMMY KAAS / SOFIE EJDRUP

Tre medlemmer gjorde forskellen: Jens Skovgaard fortsætter som formand for 3F Bornholm

Jens Skovgaard fortsætter som formand for 3F Bornholm. Det står klart, efter at der torsdag var indkaldt til ekstraordinær generalforsamling.

233 medlemmer havde udtrykt mistillid til den siddende formand, som her til aften var sendt ud i kampvalg om posten mod Finn Pedersen.

Her skulle minimum 210 – eller 90 procent – af dem, der havde skrevet under på mistilliden, ifølge vedtægterne møde op til den ekstraordinære generalforsamling for at gøre denne gældende.

207 mødte frem til Aakirkeby-Hallerne, og derfor lykkedes det end ikke Finn Pedersen at gøre et forsøg på at fravriste Jens Skovgaard formandsposten, idet afstemningen kunne afvises i henhold til vedtægterne.

Aftenens seance bliver med 488 fremmødte medlemmer kaldt den største men korteste generalforsamling i 3F Bornholms historie.

– Jeg er oprigtig ked af, at der manglede de tre personer. Det er ærgerligt at have brugt 488 medlemmers tid. Med det antal tror jeg faktisk, at jeg kunne havde vundet formandsvalget, hvis vi var nået dertil. Så havde jeg stået stærkere, end jeg gør på den her måde, lød det fra Jens Skovgaard umiddelbart efter afgørelsen.

Der er ordinær generalforsamling i 3F Bornholm til foråret.


Jens Skovgaard på talerstolen i Aakirkeby. Foto: Berit Hvassum


SENESTE NYHEDER

14. DEC 2018 • 15:35 FOR ABONNENTER
Kommunens miljøfolk slås med kæmpe arbejdspukkel
14. DEC 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

13. DEC 2018 • 18:08
Marianne tager afsked med Svaneke

Mest læste