Møde om færgerne bragte ikke meget nyt frem
Foto: Jens-Erik Larsen

6. DEC 2018 • 16:35 • AF JAKOB MARSCHNER

Møde om færgerne bragte ikke meget nyt frem

Partierne bag færgeaftalens møde med transportminister Ole Birk Olesen (LA) bragte ikke nye løfter og initiativer for dagen. Samtidig betegner flere deltagere mødet som konstruktivt, ligesom flere fortæller, at aftalepartierne var enige om at sætte ministeren under pres for, at bornholmerne bliver mere tilfredse med det nye rederi.

– Jeg synes, at der var en god og konstruktiv stemning på mødet. Vi er fokuserede og stærkt optagede af de kritikpunkter, der er blevet rejst, sagde gruppeformand Karen Ellemann (V), som folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V) havde medbragt til mødet.

– Vi fik helt klart et signal fra Molslinjen om, at de også har en interesse i, at bornholmerne er tilfredse. Det samme signal kom ministeren med, så mon ikke det kan lade sig gøre indenfor rammerne af kontrakten, sagde Karen Ellemann.

Mødet viste også, at den eksterne skibstekniske gennemgang af komforten på Express 1, som ministeriet har annonceret, endnu ikke er blevet sat i gang, men stadig er ved at blive forberedt.

Til gengæld fik aftalepartierne opklaret, at undersøgelsen både kommer til at rette sig mod Express 1's afmonterede t-foil stabilisator og mod kontraktens krav om, at højst 10 procent af passagererne må blive søsyge.

– Det bliver en teknisk undersøgrelse af problematikken omkring søsyge, herunder om en t-foil kan gøre færgen mere stabil, fortalte Karen Ellemann.

Molslinjen deltog i første del af mødet. Her gennemgik rederiet sit syn på sejladsen til Bornholm.

– Vi fik en grundig gennemgang af, hvordan Molslinjen ser på tingene. Den anden ting er, hvordan bornholmerne ser på tingene. Den er vi mere bekymret om, sagde transportordfører Kim Christiansen (DF) bagefter.

På den del af mødet, hvor Molslinjen deltog, gentog rederiet ifølge flere mødedeltagere sit løfte om at påmontere en t-foil, hvis den kommende skibstekniske undersøgelse viser, at den kan få færgen til at ligge mere stabilt i vandet.

SENESTE NYHEDER

21. APR 2019 • 18:14 FOR ABONNENTER
Bodilskers nye præst vil gerne sige hej over køledisken
21. APR 2019 • 17:03
Bilist til tjek for piskesmæld
21. APR 2019 • 09:39 FOR ABONNENTER
Forhenværende chefredaktør: Det var en sort tid
21. APR 2019 • 07:15 FOR ABONNENTER
Bornholms Tidende har åbnet en 30 år gammel tidskapsel
21. APR 2019 • 05:55
Gylletid varer et par uger endnu

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. APR 2019 • 17:03
Bilist til tjek for piskesmæld
21. APR 2019 • 05:55
Gylletid varer et par uger endnu
20. APR 2019 • 10:01 FOR ABONNENTER
Pinds perspektiv: De små samfunds storhedstid
20. APR 2019 • 11:48 FOR ABONNENTER

Aa Kirke funklede ved genåbningen

20. APR 2019 • 10:01 FOR ABONNENTER

Pinds perspektiv: De små samfunds storhedstid

Mest læste

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag

16. APR 2019 • 11:55 FOR ABONNENTER

Europamesteren vendte hjem til Bornholm