Vikings herrer buldrer derudaf i Serie 1
Kristian Jeppsen blev Viking/Rønnes topscorer med otte mål. Foto: Torben Ager

18. NOV 2018 • 15:31SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

Vikings herrer buldrer derudaf i Serie 1

Håndboldherrerne fra Viking/Rønne viste i søndagens hjemmekamp mod AB 2, at forrige søndags uafgjorte kamp mod VHC/Vidar 2 var en misforståelse. Gæsterne fra Gladsaxe blev kørt over med 32-14 (13-8).

Søndagens sejr betyder, at Viking/Rønne nu indtager en tredelt førsteplads i Serie 1 sammen med FIF 3 og VHC/Vidar 2. Alle tre hold har ni point, men hvor Viking/Rønne kun har spillet fem kampe og er ubesejrede, har FIF 3 og VHC/Vidar 2 spillet henholdsvis syv og seks kampe.

Samtlige bornholmske spillere kom på måltavlen mod AB 2, men bedst af alle var Kristian Jeppsen med otte mål - det ene flottere end det andet.

Mest læste