Store navne på papir
Opstilling af Peder Gilkær. Pressefoto

19. NOV 2018 • 06:43 • AF PETER TIEMROTH

Store navne på papir

Årets vinter-særudstilling på Bornholm Kunstmuseum på Helligdommen bliver en præsentation af et udvalg af museets store og alsidige samling af kunst på papir, skabt af nogle af de mest fremtrædende kunstnere i den danske kunsthistorie.

Udstillingen, der åbner søndag 25. november, vidner om en stor variation både i motivvalg, hvor alt fra den særegne bornholmske natur til abstrakte former og figurer er gengivet, og i teknikker, hvor det er tydeligt at kunstnerne har forsøgt at eksperimentere og udfordre dem selv.

På udstillingen vil man kunne opleve værker skabt af Asger Jorn, Axel Salto, Christen Købke, C. W. Eckersberg, Edvard Weie, Ernst Køie, Inge Lise Westman, Kristian Zahrtmann, Olaf Rude, Oluf Høst, Richard Mortensen, Sigurd Vasegaard, Vilhelm Kyhn og mange flere.

125 års jubilæum

Udstillingen er blevet til i forbindelse med udgivelsen af bogen ”Kunst på papir fra Bornholms Kunstmuseums samling”, der udgives som årsbog til Bornholms Museumforenings medlemmer.

I forbindelse med åbningen bydes på en lille forfriskning. Og formanden for Bornholms Museumsforening Christina Dideriksen holder tale i anledning af foreningens 125 års jubilæum.

SENESTE NYHEDER

22. FEB 2019 • 06:11 FOR ABONNENTER
Møllebygger skal godkende første træk på Saxebro Mølle
21. FEB 2019 • 22:45SPORT
Guldnål til Aarsballe-leder
21. FEB 2019 • 20:59
DAT-flyver to timer forsinket

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. FEB 2019 • 15:55
Ny take away slår dørene op

Mest læste