Årsmøde i Rønne: Vores børn ved hvad fremtiden bringer
Arkivfoto

17. NOV 2018 • 05:50 • AF TORBEN ØSTERGAARD MØLLER

Årsmøde i Rønne: Vores børn ved hvad fremtiden bringer

Skolebørn er fremtidens forbrugere, og de skal tænke grønt og bæredygtigt allerede fra de små klasser, skriver Danmarks Naturfredningsforening Bornholm i en pressemeddelelse, som også opfordrer til, at man tager til foreningens årsmøde i Hotel GSH, Green Solution House, Rønne, den 20. november klokken 19.

Alle er velkomne, og der kan man blandt andet høre om, hvordan Paradisbakkeskolens børn dyrker skolehaverne med et seriøst sigte.

En gang var det mest for sjov, at skolerne lod børn rode i jorden og så frø i højbede for at se, hvor stor en solsikke kan blive. I dag bruges skolehaver som en miljøuddannelsesprogram sat i en teoretisk ramme for at lære børn og unge at blive aktive medborgere, der ansvarligt tager hånd om natur og miljø, forklares det.

Børn og unge er forudsætningen for en fremtidig bæredygtig klode, påpeger formand for DN Bornholm, Anna Sofie Poulsen, i invitationen til årsmødet under temaet ”Skolehaver under undervisningsprojektet Grønt Flag – Grøn Skole”.

– Det er vigtigt at få fat i børnenes opmærksomhed så tidligt som muligt for, at de får en helt naturlig tilgang til at være bevidste forbrugere i alle aspekter af deres hverdag, siger Anna Sofie Poulsen således i pressemeddelelsen.

På Paradisbakkeskolen i Nexø er havebrugskandidat Kia Christensen ansat i skolehaveprojektet for at gøre børnene til bevidste forbrugere inden for flere parametre, der spiller sammen: Bæredygtigt forbrug, rent drikkevand, affald, natur og friluftsliv, økologisk produktion, kemi i hverdagen, energi og klimaforandringer.

Ved årsmødet i Green Solution House vil skoleleder på Paradisbakkeskolen Pia Tofte og elever fra mellemskolen fortælle om deres erfaringer og om, hvordan de bruger skolehaverne, hvad de lærer undervejs, og hvad deres fremtidsplaner er for skolehaverne.

Hertil bidrager Hortonom Kia Christensen med konkret viden om skolehaverne som et undervisnings- og læringsprojekt.

Det er interessant viden, som vi alle kan blive inspireret af til at dyrke vores baghave derhjemme mere bæredygtigt, lyder opfordringen fra Anna Sofie Poulsen, som håber, at flere skoler på Bornholm vil få øjnene op for gevinsten ved at inddrage skoleprojektet i undervisningen:

– Jeg mener, det er så fundamentalt væsentligt og et nærværende tema i vores hverdag, at det burde være et obligatorisk fag på alle skoler i mellemtrinnet på niveau med samfundsfag og historie, fremhæver hun.

SENESTE NYHEDER

22. FEB 2019 • 17:01 FOR ABONNENTER
Svaneke: Mere kontrol kunne finansieres af flere fastboende
22. FEB 2019 • 16:22 FOR ABONNENTER
Karamel Kompagniet uddelte gave til kunde nummer 20.000
22. FEB 2019 • 15:51 FOR ABONNENTER
Menighedsråd vil bygge nyt hus tæt på kirken
22. FEB 2019 • 14:18 FOR ABONNENTER
DBU-formand klar til genvalg i 2020
22. FEB 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

22. FEB 2019 • 10:40
Legekæden kommer til Nexø

Mest læste

21. FEB 2019 • 22:45SPORT

Guldnål til Aarsballe-leder

21. FEB 2019 • 13:18SPORT

Pengeregn over idrætten

21. FEB 2019 • 10:17SPORT

Kuhn: En meget hård morgen

21. FEB 2019 • 09:49SPORT

Hobro fyrer Allan Kuhn