Ny 3D-teknik hjælper med til at finde helleristninger
3D-behandling af en af de nyfundne helleristninger på Hammersholm. Foto: Michael Thorsen, Bornholms Museum

12. NOV 2018 • 00:03 • AF JAKOB MARSCHNER

Ny 3D-teknik hjælper med til at finde helleristninger

De hidtil ukendte helleristninger på Hammersholm er blandt andet fundet ved hjælp af en 3D-teknik, som arkæolog Michael Thorsen fra Bornholms Museum har videreudviklet i de senere år. Teknikken hjælper, fordi helleristninger kan være meget svære at finde.

– Det er målet at få registreret vores helleristninger på en mere objektiv og ensartet måde. Efter vi har fjernet forskellige former for vegetation, gør vi klippefladen klar til en gennemfotografering i dens fulde udstrækning for at erkende motiver, fortæller Michael Thorsen.

– Arbejdet er tidskrævende og fysisk meget anstrengende, for der skal tages mange digitale fotografier af klippen og dens gerne skrånende flader. Fotografierne skal tages i 60-80 centimeters højde, og i en sektion af klippefladen indgår typisk cirka 150 fotografier, siger han.

Computerprogrammer lokaliserer herefter de samme punkter i en række almindelige digitale billeder og beregner punkternes 'forvrængninger' billederne imellem. På den måde får man skabt en tredimensionel model af virkeligheden, som arkæologerne bagefter kan tolke og formidle.

– Afhængig af klippernes beskaffenhed vil tolkningen af enkelte helleristninger dog altid blive 'den bedste vurdering, siger Michael Thorsen.

Hans jagt på helleristninger og brug af 3D-teknikken har på Lille Madsebakke en kilometer fra Hammersholm tidligere ført til, at syv nye helleristningsskibe er kommet frem. Dermed kender man i dag 21 skibe, heraf enkelte usikre, samt hjulkors, fodspor, cirkler og skåltegn på Lille Madsebakke.

SENESTE NYHEDER

12. DEC 2018 • 19:32 FOR ABONNENTER
Landmænd på skolebænken: Der skal styr på sprøjteposen
12. DEC 2018 • 19:09 FOR ABONNENTER
Gazelle i Klemensker: Vi er ikke færdige med at vokse
12. DEC 2018 • 17:32 FOR ABONNENTER
Har du kommentarer til Nexøs nye hotel- og kulturområde?
12. DEC 2018 • 16:19
Campus fik sin pris
12. DEC 2018 • 15:22 FOR ABONNENTER
Jagten på Peter Lofts afløser er den mindst mulige

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste