Blomsterkender og fodboldtrænere deler årets kulturpris
Tino Hjorth Bjerregaard

9. NOV 2018 • 15:58 • AF JAKOB MARSCHNER

Blomsterkender og fodboldtrænere deler årets kulturpris

Årets bornholmske kultur- og idrætspris bliver delt i to. Modtagerne er blomstereksperten Tino Hjorth Bjerregaard og de i alt fire trænere, der lærer Rønne IK's 6-8 årige at spille fodbold: Benny Pedersen, Flemming Bæhrntsen, Flemming Bech og Knud Arne Rasmussen.

Det afslørede udvalgsformand Erik Lund Hansen (S) på Søndermarksskolen fredag eftermiddag.

Kommunens årlige pris til idræts- og kulturfolk er på 25.000 kroner. Ved at dele den i to bliver der 12.000 kroner til hver af modtagerne.

Tino Hjorth Bjerregaard har i over 20 år kortlagt det bornholmske blomsterliv. I starten på Hammershus, hvor han registrerede planter, der er ved at forsvinde. Senere har han udvidet sit arbejde til at omfatte både kysterne, men også områder inde på Bornholm.

– Det er en kæmpe opgave, men når ilden brænder i en ildsjæl, så sker der noget, sagde Erik Lund Hansen.

– Tino er samtidig kendt som en utrolig hjælpsom og venlig fyr med en utrolig nysgerrighed som drivkraft. Han bruger stort set al sin fritid på planter, til glæde for Bornholms natur før, nu og ikke mindst i fremtiden, sagde han.

Rønne IK's fodboldtrænere var indstillet af en far til to af de små spillere, en dreng på fem år og en pige på bare tre.

"Hver uge uanset vejret er de der. De stiller an, hilser på, griner, fjoller, træner, og det er helt sublimt. De små elsker dem og pisker rundt, som var de landsholdsspillere. Den kombination af professionalisme og pædagogisk leg med bolden er helt uovertruffen", skrev Claus Steensgaard Christensen i sin indstilling af RIK-trænerne.

– Claus skriver også, at dette foregår mange steder på øen, og jeg vil håbe, at andre der ikke selv er indstillet kan se det som et skulderklap til denne type af ildsjæle, sagde Erik Lund Hansen.

Læs mere i Bornholms Tidende lørdag.

SENESTE NYHEDER

19. NOV 2018 • 16:35 FOR ABONNENTER
Masser af ideer – men for få mennesker på klyngemøde
19. NOV 2018 • 14:33 FOR ABONNENTER
– Klimaforandringer er et vilkår for alle
19. NOV 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
19. NOV 2018 • 13:22 FOR ABONNENTER
V-formand inviterer politikere på færgetur i blæst

MEST LÆSTE BORNHOLM

18. NOV 2018 • 13:33
Mejeriet bygger stadig
18. NOV 2018 • 16:17
Unge kan søge haslelegat
18. NOV 2018 • 08:18
Kopiband begejstrede publikum
18. NOV 2018 • 16:17

Unge kan søge haslelegat

18. NOV 2018 • 13:33

Mejeriet bygger stadig

18. NOV 2018 • 13:15 FOR ABONNENTER

Bornholmere fravælger elbiler

Mest læste

17. NOV 2018 • 09:33 FOR ABONNENTER

Tiden modarbejder et nyt FC Bornholm

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen