To mænd sigtet for voldtægt af 17-årig pige
Foto: Jens-Erik Larsen

9. NOV 2018 • 10:58 • AF MIE MØLBAK

To mænd sigtet for voldtægt af 17-årig pige

En 58-årig mand fra Rønne er sigtet for at have voldtaget en 17-årig pige, mens hun var bundet til en seng og havde bind for øjnene. Hun var dermed i en tilstand, hvor hun ikke kunne modsætte sig overgrebet.

Episoden fandt ifølge sigtelsen sted 28. september i en lejlighed på Aakirkebyvej i Rønne mellem klokken 18.00 og 23.00.

I samme sag har politiet anholdt og sigtet en 40-årig mand. Den 58-årige begik angiveligt overgrebet efter aftale med den 40-årige, der ifølge sigtelsen tilskyndede ham til at voldtage den 17-årige.

Grundlovsforhør

De sigtede blev begge anholdt torsdag. Fredag bliver de fremstillet i grundlovsforhør ved Retten på Bornholm.

Begge mænd nægter sig skyldig.

Den formodede voldtægt skete på den 40-åriges adresse.

Ifølge sigtelsen vidste den 17-årige ikke på forhånd, hvad der skulle ske. Under overgrebet forsøgte hun at vride sig fri og sige ”stop, jeg gider ikke”.

Dørene blev lukket for pressen og offentligheden, efter sigtelsen var læst op. Det skete af hensyn til det formodede offer.

– Retten hylder åbenhed, men der er hensyn at tage i den her sag, sagde dommeren.


17. APR 2019 • 14:16 FOR ABONNENTER

Investorer sætter frist for et nyt kulturhus

17. APR 2019 • 13:55

Politiet efterlyser cykel

Mest læste

16. APR 2019 • 11:55 FOR ABONNENTER

Europamesteren vendte hjem til Bornholm

14. APR 2019 • 07:50 FOR ABONNENTER

Corts styrke ligger på sofaen