Molslinjen sejler kun to ture til jul og nytår
Foto: Berit Hvassum

8. NOV 2018 • 16:56 • AF TOMMY KAAS

Molslinjen sejler kun to ture til jul og nytår

Bornholms Tidende kan i dag fortælle, at Molslinjen har sløjfet alle fire afgange med køgefærgen Hammershus juleaften og nytårsaften.

Det betyder, at rederiet ikke sender færgen mod Køge den 24. og 31. december klokken 17, og at den derfor – selvfølgelig – heller ikke sejler mod Rønne over midnat på de to aftener.

Molslinjens kommunikationschef Jesper Maack forklarer til Bornholms Tidende, at beslutningen er taget, efter at man med baggrund i tidligere års belægning har forelagt trafikkontaktrådet og transportministeriet muligheden for ikke at sejle de to dobbeltture.

– Det var de begge enige i, var det rigtige, fortæller Jesper Maack.

Og hvis du skal ud at rejse på netop disse dage, er det værd at bide mærke i, at Molslinjen ikke sejler særlig meget juleaftens- og nytårsaftensdag – heller ikke med hurtigfærgen Express 1.

Klokken 6.30 og 10.30 går dagens to eneste afgange mod Ystad, og det betyder altså, at færgen går den modsatte vej klokken 8.30 og 12.30.

Herefter indstilles den samfundsbegrundede færgebetjening og genoptages dagen efter.

SENESTE NYHEDER

23. MAJ 2019 • 20:31 FOR ABONNENTER
Omsætningen fejler ikke noget i Klemensker
23. MAJ 2019 • 17:55 FOR ABONNENTER
Brugsen kom ud med sit første underskud i mange år

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. MAJ 2019 • 05:47
Brasserie åbner i Rønne
23. MAJ 2019 • 11:08 FOR ABONNENTER

Ret til tidligere pension for visse faggrupper?

23. MAJ 2019 • 09:27 FOR ABONNENTER

Lea står ved forslag om at skære på friskolerne

Mest læste