Beboere på Teglkåsvej skal til infomøde om nyt hus
Foto: Jens-Erik Larsen

9. NOV 2018 • 05:49 • AF HOLGER LARSEN

Beboere på Teglkåsvej skal til infomøde om nyt hus

Bornholms Regionskommune har indbudt beboere på Teglkåsvej til et informationsmøde den 19. november om et planlagt byggeri på vejen.

Planen om at nedrive det gamle hus, der ifølge BBR-oplysninger er fra 1887, og erstatte det med et nyt hus, har medført kritiske bemærkninger fra en del beboere i Helligpeder og Teglkås. Flere høringssvar fra området har som fællesnævner, at man mener, at det nye projekt adskiller sig meget fra den bevarende lokalplan – blandt andet ved at have zinktag og store vinduespartier.

Kommunen har tidligere givet udtryk for, at man mente, at det planlagte byggeri godt vil kunne godkendes i forhold til den bevarende lokalplan. Det begrundes med, at man gerne må bygge noget nyt, der ser ud som, at det er bygget nutiden, men at det er tilpasset området.

Kommunen skriver i indbydelsen, at informationsmødet holdes, fordi byggeriet er omfattet af en bevarende lokalplan, og fordi projektet kræver en landzonetilladelse.

”Det er vores erfaring, at nybyggeri i bevaringsområder har en særlig interesse, og vi vil derfor give mulighed for en præsentation og dialog omkring det påtænkte projekt, inden den egentlige sagsbehandling påbegyndes”, skriver kommunens Center for Erhverv, Byg og Sekretariat.

Kommunen oplyser, at den egentlige sagsbehandling går i gang efter mødet.

SENESTE NYHEDER

19. JAN 2019 • 19:17 FOR ABONNENTER
Frederik føler sig klar til Superligaen

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. JAN 2019 • 09:34
Lørdagsavisen er forsinket
18. JAN 2019 • 18:56 FOR ABONNENTER

Mindre byer vil også have del i nye boliger

18. JAN 2019 • 18:45 FOR ABONNENTER

Flere maner til forsigtighed om byggeri af mange boliger

18. JAN 2019 • 16:32 FOR ABONNENTER

Tv-hold opsporer japaner i Pedersker

Mest læste