Kuhn og Hobro ligger sidst halvvejs gennem grundspillet
Foto: Berit Hvassum

20. OKT 2018 • 07:13SPORT • AF RITZAU

Kuhn og Hobro ligger sidst halvvejs gennem grundspillet

Hobro formåede ikke at bygge videre på seneste spillerundes sejr over FC Nordsjælland, da holdet i Esbjerg fredag aften måtte se sig slået med 0-2 i Superligaen i fodbold.

Resultatet betyder, at Hobro halvvejs gennem grundspillet er placeret på sidstepladsen med blot ni point i 13 kampe, og det har været et gennemgående problem hos Hobro-mandskabet, at modstanderne har scoret på dødbolde, erkender holdets bornholmske træner, Allan Kuhn.

- Vi har lukket alt for mange mål ind og samtidig været alt for uskarpe på standardsituationer. Esbjerg scorede også på et hjørnespark, og det er ikke godt nok.

- Det er frustrerende, for vi render og træner på det og føler egentligt en fremgang, siger cheftræneren.

Allan Kuhn er samtidig ærgerlig over, at holdet ikke har været skarpere mod de tre oprykkere Vejle, Vendsyssel og Esbjerg.

- Vi har kun fået et point mod de tre hold, og det er ganske enkelt for lidt. Jeg havde håbet på, at vi som minimum havde haft det antal point, som vi har spillet kampe, slutter han.

Hobro møder i næste runde Vejle.

18. NOV 2018 • 16:17

Unge kan søge haslelegat

Mest læste

17. NOV 2018 • 09:33 FOR ABONNENTER

Tiden modarbejder et nyt FC Bornholm

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen