Dessert med østers og bornholmsk inspiration vinder konkurrence på Fanø
Foto: Casper Sundin

17. OKT 2018 • 14:55 • AF REDAKTIONEN

Dessert med østers og bornholmsk inspiration vinder konkurrence på Fanø

Der var bornholmsk islæt i toppen af dessertkonkurrencen under Fanø Østersfestival forleden.

Kokkekonkurrencen var i år udvidet med kategorien "østers i det søde køkken", og det vil altså med andre ord sige, at det gjaldt om at lave en dessert med østers.

Og her funklede tidligere kok på blandt andet Kadeau og Nordlandet, Casper Sundin, der sammen med Amanda Grønning stod bag vinderretten.

– Mit mål var at lede tankerne i retning af Bornholm ved at inkorporere nogle af mine ynglings råvarer fra solskinsøen, og samtidig få fremhævet østersens evne til at sprede kærlighed iblandt os, forklarer Casper Sundin om sin ret.

Den bestod af rå østers med æble, skovmærke fra Sorthat, rønnebær, luftig sne på Manjari 64 procent-chokolade og et tempereret chokoladehjerte lavet på samme chokolade.

– Det var virkelig en nytænkende og meget delikat dessert, sagde dommer Mette Blomsterberg ifølge Fanø Østersfestivals hjemmeside om Casper Sundin og Amanda Grønnings vinderret.

Fanø Østersfestival slutter i dag.

SENESTE NYHEDER

22. JAN 2019 • 11:21 FOR ABONNENTER
100 dage til valg: Her er kandidaternes kampform

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. JAN 2019 • 07:07
Karlsvognen til salg

Mest læste

19. JAN 2019 • 19:17 FOR ABONNENTER

Frederik føler sig klar til Superligaen