Miljørapporten for Nord Stream 2 er klar: Nu skal offentligheden høres

17. OKT 2018 • 09:46 • AF MIE MØLBAK

Miljørapporten for Nord Stream 2 er klar: Nu skal offentligheden høres

Miljøkonsekvensrapporten for det omstridte Nord Stream 2-projekt er nu tilgængelig for offentligheden og sendt i høring.

Det oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er dermed nu offentligheden har mulighed for at indsende kommentarer eller stille spørgsmål til den danske miljøvurdering af den russiske gaslednings rute nordvest om Bornholm.

Energistyrelsen modtog den 10. august 2018 en ansøgning fra Nord Stream 2 AG om tilladelse til etablering af to parallelle naturgasrørledninger på dansk kontinentalsokkel udenom dansk territorialfarvand i Østersøen.

Der er tale om en alternativ linjeføring i forhold til den første ansøgning om en rute sydøst om Bornholm. Selskabet fastholder stadig den tidligere ansøgning. Miljøvurderingen af den sydøstlige rute var i høring sidste år og sagsbehandlingen er fremskreden, oplyser Energistyrelsen.

Den nye rute går fra Narva Bay i Rusland ned gennem russisk, finsk, svensk, dansk og tysk havområde i Østersøen til Lubmin nær Greifswald i Tyskland.

Selskabet har opnået tilladelse i Rusland, Finland, Sverige og Tyskland. I dansk havområde nordvest om Bornholm udgør rørledningsprojektet cirka 174 km.

Der kan indgives kommentarer indtil den 12. december 2018.

Energistyrelsen afholder et offentligt møde om miljøvurderingen på Bornholm den 14. november.


Nord Stream 2
Nord Stream 2
Fra VVM-rapporten lavet af Rambøll


SENESTE NYHEDER

21. NOV 2018 • 06:40 FOR ABONNENTER
Julen er en særlig tid på Le Port
20. NOV 2018 • 19:54 FOR ABONNENTER
Merete Grønning går af
20. NOV 2018 • 15:46 FOR ABONNENTER
Ministeriet vidste at færgen ikke har t-foil
20. NOV 2018 • 14:20 FOR ABONNENTER
Eksperter dumper Molslinjens forklaring til ministeren

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. NOV 2018 • 09:54
Tyv stjal øl og kød fra et skur
20. NOV 2018 • 08:23

Tyv stak af med pengekasse

20. NOV 2018 • 08:12

Byens juletog kommer op i dag

Mest læste

17. NOV 2018 • 09:33 FOR ABONNENTER

Tiden modarbejder et nyt FC Bornholm

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen