Rønne fB følte sig snydt for alle tre point mod Prespa
Trænerduoen Mathias Jensen og Michael Danry fik ét point med hjem fra Ryparken. Foto: Pia Hersild, Rønne fB

13. OKT 2018 • 17:28SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

Rønne fB følte sig snydt for alle tre point mod Prespa

Rønne fB følte sig snydt for alle tre point, da de lørdag eftermiddag spillede 2-2 på udebane mod Prespa. I de sidste sekunder af dommerens tillægstid ramte Admir Muric underkanten af overliggeren, hvorefter bolden hamrede ned i jorden.

- Den bold var mindst en meter inde over målstregen, hævdede Rønne fB-spillerne efter kampen.

Men kort forinden havde Prespa haft tre kæmpe chancer i den anden ende af banen, selv om de spillede med to mand mindre på banen, så måske var det alligevel det mest retfærdige, at kampen i Ryparken sluttede uafgjort.

Prespa førte 1-0 ved pausen, men i det 52. minut udlignede Aymen Lamlil til 1-1. Otte minutter senere bragte samme spiller Rønne fB foran 2-1, men i det 81. minut sørgede Kadir Essiz med sit andet mål for slutresultatet 2-2.

Rønne fB har ligesom NB Bornholm spillet én kamp færre end konkurrenterne og indtager lige nu niendepladsen i Københavnsserien. Den udsatte udekamp mod KB spilles lørdag den 17. november.








SENESTE NYHEDER

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER
Toft tror på titlen
15. NOV 2018 • 15:38 FOR ABONNENTER
Fridolf: Jeg skal finde noget nyt at kaste mig over

MEST LÆSTE SPORT

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER
Toft tror på titlen
15. NOV 2018 • 06:46 FOR ABONNENTER

Penge til nye døre og vinduer i Aarsdale

Mest læste