Første NB-pointtab på hjemmebanen i Nexø
Patrick Ambrosen ses her i ensom kamp med masser af grønne FB-spillere. Foto: Jens-Erik Larsen

13. OKT 2018 • 17:00SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

Første NB-pointtab på hjemmebanen i Nexø

For første gang i denne sæson måtte NB Bornholm forlade hjemmebanen i Nexø uden at have alle tre point med ind i klubhuset. Lørdagskampen mod FB endte 1-1.

Kampen blev lige præcis så jævnbyrdig, som cifrene antyder, men det var NB Bornholm, der havde det meste spil og også de fleste chancer - uden dog at kunne gøre arbejdet færdigt.

- Det føltes lidt hårdt, at vi ikke vandt i dag, konstaterede træner Flemming Holmgaard på vej ud af banen.

16-årige Rasmus Kristensen bragte NB Bornholm foran efter 41 minutters spil, men ti minutter efter pausen udlignede Paolo Basso Månsson på et flot frispark helt oppe i det ene målhjørne til 1-1.

NB Bornholm indtager med det ene point sjettepladsen i Københavnsserien, men mangler hængepartiet mod topholdet Husum, der først spilles lørdag den 10. november.

Mest læste