Benzintanken bliver afløst af et plateau i landskabet
Foto: Berit Hvassum

14. OKT 2018 • 09:10 • AF NIELS EBDRUP

Benzintanken bliver afløst af et plateau i landskabet

I denne uge gik entreprenørfirmaet Maskingården fra Rønne for alvor i gang med nedrivningen af den gamle benzintankstation ved Cirkuspladsen i Allinge. Målet er, at området mellem Cirkuspladsen og Danchells Anlæg skal være åbnet ud mod havet, når vi går ind i år 2019.

Nu er tanken tømt for inventar, og arbejdet med at sandblæse miljøskadelig maling af bygningens vægge er også begyndt. Når den giftige maling er væk, kan tank-bygningen nemlig smadres, og brokkerne kan bruges til at fylde mekanikergraven og tankens kælder. Resultatet vil ifølge landskabsforvalter ved Bornholms Regionskommune Morten Bach Jørgensen være til at få øje på.

– Når tanken forsvinder, vil Cirkuspladsen åbne sig på en måde, som den ikke tidligere har gjort. Den vil hænge bedre sammen med Danchells Anlæg, og man vil kunne se havet uforstyrret.

– Det område, hvor tanken er i dag, bliver et sammenhængende område, og fra det kommer der til at gå en skråning ned til ”den store cirkusplads”. I dag er der en lav mur mellem tank-området og ”den lille cirkusplads” (græsarealet mellem tanken og Danchells Anlæg, red.). Den blive fjernet, så området kommer til at hænge lidt mere sammen, fortæller Morten Bach Jørgensen.

Nu kunne man måske tro, at resultatet ville blive ét stort fladt græsareal. Men det bliver ikke tilfældet. I stedet vil tank-arealet komme til at fremstå som et plateau i landskabet.

– Lavede vi det til en stor flade, ville det komme til at virke mærkeligt og småt. Vi har brug for at kunne få øje på holdepunkter i et landskab, så vi kan skabe rum. Så ved at skabe forskellige terrænområder, blive Cirkuspladsen mere interessant, fortæller Morten Bach Jørgensen.

Planen er desuden, at der skal være tre forskellige slags belægning på tank-pladsen. Der, hvor der allerede i dag er asfalt, skal der fortsat være det. Der, hvor bygningen ligger i dag, vil der blive lagt stabilgrus, som der efterhånden vil begynde at vokse planter i. Op til og på skråningen ned til Cirkuspladsen, vil der blive lagt muld, der kan vokse græs i.

– Arealet ud mod vejen skal kunne holde til tung trafik – containere og så videre – der kommer til at køre der i forbindelse med Folkemødet. Men arealet kan også bruges som ekstra parkeringsplads, når der er store arrangementer i Nordlandshallen, siger Morten Bach Jørgensen.

Han fortæller, at arbejdet med området muligvis allerede vil være på plads, før vi går ind i det nye år.

SENESTE NYHEDER

21. NOV 2018 • 06:40 FOR ABONNENTER
Julen er en særlig tid på Le Port
20. NOV 2018 • 19:54 FOR ABONNENTER
Merete Grønning går af
20. NOV 2018 • 15:46 FOR ABONNENTER
Ministeriet vidste at færgen ikke har t-foil
20. NOV 2018 • 14:20 FOR ABONNENTER
Eksperter dumper Molslinjens forklaring til ministeren

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. NOV 2018 • 09:54
Tyv stjal øl og kød fra et skur
20. NOV 2018 • 08:23

Tyv stak af med pengekasse

20. NOV 2018 • 08:12

Byens juletog kommer op i dag

Mest læste

17. NOV 2018 • 09:33 FOR ABONNENTER

Tiden modarbejder et nyt FC Bornholm

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen