Mødrehjælpen er klar til julehjælp
Arkivfoto

8. OKT 2018 • 05:56 • AF SOFIE EJDRUP

Mødrehjælpen er klar til julehjælp

Igen i år kan familier med økonomiske og sociale udfordringer søge om julehjælp hos Mødrehjælpen. Hjælpen består både af et kontant beløb og et tilbud om rådgivning fra organisationens erfarne socialrådgivere, familierne på længere sigt kan forbedre deres situation.

Desuden kan familier deltage i forskellige aktiviteter året rundt i en af organisationens mere end 30 lokalforeninger.

– Mange af de børnefamilier, vi taler med i Mødrehjælpen, har rigtig svært ved at få den daglige økonomi til at hænge sammen. Og mange af familierne slås også med andre problemer, som tager overskud og kræfter fra omsorg og trivsel hos børnene. Vi ved fra vores rådgivning, at julen er en særlig svær tid for børnene og deres forældre, og derfor er vi glade for at kunne uddele julehjælp igen i år, udtaler Ninna Thomsen, der er direktør i Mødrehjælpen, i en pressemeddelelse.

Alle kan søge om julehjælp via Mødrehjælpens hjemmeside, mødrehjælpen.dk. Organisationens personale er allerede klar nu til at modtage ansøgningerne, hvori familierne skal fortælle om deres situation og økonomi. Herefter vurderer Mødrehjælpen hvilke familier, de mener, har mest brug for hjælpen.

Mest læste