Skoleelever fandt 662 stykker affald på 600 meter langt stykke af stranden
Balka. Foto: Berit Hvassum

7. OKT 2018 • 08:35 • AF ELISABETH KROGH

Skoleelever fandt 662 stykker affald på 600 meter langt stykke af stranden

- Selvom en strand ser ren og indbydende ud, så er det ikke sikkert, at den er det. Det måtte vores to 7. klasser erfare i sidste uge, da de over to dage undersøgte Balka Strand for affald.

Det fortæller lærer Henrik Stilling, Paradisbakkeskolen. Her indsamlede eleverne nemlig på et 600 meter langt stykke af stranden ikke mindre end 662 stykker affald. Knap halvdelen af det indsamlede affald var cigaretskod, som eleverne fandt 311 stk af. Over en tredjedel var forskellige stykker af plast, fra ganske små partikler på ca. 1 mm til større stykker på flere centimeter. Derudover fandt eleverne stykker af gummi, tøjrester, papir, træ - for eksempel ispinde.

Undersøgelsen af stranden skete i samarbejde med Dr. Sven Hille, marinebiolog fra det tyske institut for østersøforskning i Warnemünde. Instituttet har undersøgt adskillige strande omkring Østersøen for affald, og resultaterne fra Balka skal sammenlignes med tal fra de andre undersøgelser, så indsamlingen var både undervisning og reel forskning, som eleverne deltog i.

Det høje antal cigaretskod passer godt med, at Balka er en meget benyttet strand for turister og generelt til rekreative formål som fx hundeluftning, forklarer Henrik Stilling.

- De mennesker, der smider deres cigaretskod fra sig, tænker måske ikke så meget over, at skod ikke kun er lavet af papir, men også af plast. De er dermed lang tid om at blive nedbrudt. Måske kan der være behov for, at man opsætter særlige affaldsbeholdere til skod langs stranden, siger Henrik Stilling, der mener at skolen kan udpege, hvor det især vil være hensigtsmæssigt at opstille affaldsbeholdere.

Paradisbakkeskolen håber, at kunne udvide projektet med flere skoler og strande på Bornholm. Derfor var lederen af Skoletjenesten på Bornholm, Ulla Didriksen, også med i fredags.

SENESTE NYHEDER

17. OKT 2018 • 06:34 FOR ABONNENTER
Feriehuse i topform er gode for hele Bornholm
17. OKT 2018 • 05:53
Den nye sauna tager form
16. OKT 2018 • 18:06
Gum by Hviid erklæret konkurs
16. OKT 2018 • 16:19 FOR ABONNENTER
Fem Galloway-køer sat ind i Ekkodalen
16. OKT 2018 • 14:39 FOR ABONNENTER
Cykelstier i Rønne har ikke højeste prioritet
16. OKT 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. OKT 2018 • 18:06
Gum by Hviid erklæret konkurs

Mest læste

12. OKT 2018 • 18:32 FOR ABONNENTER

Viking og Tejn mødes i første lokale opgør i e-sport

11. OKT 2018 • 14:05 FOR ABONNENTER

Pigefodbold er igen blevet populært på Bornholm