Planlæg den perfekte børnefødselsdag

SPONSORERET AF BONES.DK

Planlæg den perfekte børnefødselsdag

Fylder dit barn snart år? Så skal der naturligvis planlægges børnefødselsdag, så han eller hun kan få kammeraterne med hjem og kan blive fejret. Her får du en guide til, hvordan du planlægger den helt perfekte børnefødselsdag for dit barn.

Lav fine invitationer
Når vennerne skal inviteres til fest, skal det naturligvis gerne gøres med maner. Derfor skal der laves fine invitationer, som både indeholder alle de væsentlige informationer, og som samtidig giver børnene lyst til at komme til fødselsdag. Er der et tema til festen, kan dette med fordel indarbejdes i indbydelserne, så kammeraterne allerede af disse kan se, hvad de kan forvente af fødselsdagen. Ellers kan man altid dekorere dem med sjove billeder eller flag.

Planlæg menuen
Uanset om børnene skal komme til eftermiddag eller til aften, skal der sandsynligvis være noget mad. For at finde ud af, hvad det skal være, er det nemmeste naturligvis at spørge dit barn, hvad han eller hun gerne vil have. Er det nogenlunde realistisk både i forhold til budgettet og i forhold til tidspunktet på dagen, kan du med fordel blot lave dét. Det er trods alt barnets fødselsdag, og derfor bør vedkommende også selv få lov til at bestemme lidt. Det kan for eksempel være, at din datter gerne vil have en amerikansk inspireret fødselsdag, eller din søn gerne vil have en eventyrfest. Læs om spareribs og amerikanske snacks, hvis det er det første, der gør sig gældende, og læs op på alle de gode, gamle eventyr, hvis det er eventyrfest, der er på programmet.

Find på sjove aktiviteter
Når kammeraterne kommer på besøg, skal der selvfølgelig være planlagt nogle sjove aktiviteter for børnene. Det kan eksempelvis være skattejagt, som altid er et hit. Ellers kan man lave nogle quizzer eller finde en masse brætspil frem. Er vejret godt, kan I arrangere forskellige turneringer i haven i eksempelvis høvdingespil eller stikbold, og er vejret mindre godt, kan I hygge med kreative ting eller en god film indenfor. Det vigtigste er, at der er tænkt over noget at lave for børnene, så alle bliver inkluderet og har en sjov dag, fremfor at nogen måske bliver holdt udenfor eller børnene kommer til at kede sig. Igen er det nemmeste egentlig at spørge dit barn, hvad han eller hun synes, ville være sjovt, for så længe hovedpersonen er glad, bliver de andre det nok også.


8. DEC 2018 • 13:09 FOR ABONNENTER

Allinge Byggemarked lægger jord til grusvej

8. DEC 2018 • 09:47 FOR ABONNENTER

Konference skal sætte fokus på børne- og ungekultur

Mest læste