Kuhn og Hobro vendte truende nederlag mod DS-hold
Arkivfoto

25. SEP 2018 • 19:34SPORT • AF RITZAU

Kuhn og Hobro vendte truende nederlag mod DS-hold

Superligaholdet Hobro IK med den bornholmske fodboldtræner Allan Kuhn i spidsen balancerede på randen af en stor skuffelse, da klubben alligevel avancerede i pokalturneringen tirsdag.

Her var bundproppen fra Superligaen på besøg hos Ledøje-Smørum fra Danmarksserien, og det endte med en smal 2-1-sejr til Hobro.

Opgøret var i tredje runde i Sydbank Pokalen. Kampen var en kærkommen mulighed for at tanke lidt selvtillid for Hobro, der i bunden af ligaen har seks point efter ti kampe og en målscore på 9-24.

Hjemmeholdet kom da også foran 1-0 i første halvleg. Men så handlede Allan Kuhn og sendte Vito Hammershøy-Mistrati på banen.

Ifølge Hobros Twitter-konto så var reduceringen til 1-1 lidt af en perle efter næsten en times spil. Hjemmeholdets målmand havde bevæget sig langt ud af sit mål, og det udnyttede Vito Hammershøy-Mistrati til at score fra midten af banen.

20 minutter før tid blev Vito Hammershøy-Mistrati så dobbelt målscorer, da han udnyttede et straffespark til at sikre 2-1-sejren.

SENESTE NYHEDER

20. FEB 2019 • 19:15 FOR ABONNENTER
Privatskoler har afvist masser af børn
20. FEB 2019 • 19:09 FOR ABONNENTER
Begge Rønne-skoler tæt på tre børnehaveklasser
20. FEB 2019 • 18:24 FOR ABONNENTER
Der skal skabes mere miljø på havnen i Tejn
20. FEB 2019 • 17:04 FOR ABONNENTER
Onsdagens leder: En kedelig kanin
20. FEB 2019 • 15:55
Ny take away slår dørene op
20. FEB 2019 • 14:45 FOR ABONNENTER
Hans Rømer Skolen er tilbage på to spor
20. FEB 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE SPORT

20. FEB 2019 • 08:37SPORT
Landstræner som 72-årig

Mest læste