Mathias Christiansen kom godt fra start i Korea

25. SEP 2018 • 14:47SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Mathias Christiansen kom godt fra start i Korea

I dag begyndte Korea Open, hvor Mathias Christiansen og hans makker Christina Pedersen stiller op. I første kamp mødte det danske par Mak Hee Chun og Yeung Nga Ting fra Hong Kong, og det blev til en sikker sejr sejr på 21-15 i begge sæt.

Mathias Christiansen og Christina Pedersen har travlt for tiden. I sidste uge spillede de China Open, hvor det blev til et nederlag i kvartfinalen. Alligevel betød resultatet, at parret blev seedet til at nå langt ved Korea Open, og tirsdag levede bornholmeren og hans makker altså op til forventningerne.

Mathias Christiansen og Christina Pedersen vender snart hjem for at spille Denmark Open, som spilles fra den 16. oktober til søndag 21. oktober i Odense. Det er et år siden, at badmintonparret begyndte deres makkerskab, og Samarbejdet har fungeret så godt, at de efter blot et års samspil ligger nummer fem på verdensranglisten. Det helt store mål for de to er OL i Tokyo i 2020.

Mest læste