Ny bestyrelse vil rydde op i Engageret Ungdom
Engageret Ungdom er blevet beskyldt for at bruge huset i Østergade til at feste i, selvom det var tiltænkt politisk ungdomsarbejde. Arkivfoto.

25. SEP 2018 • 06:44 • AF JAKOB MARSCHNER

Ny bestyrelse vil rydde op i Engageret Ungdom

Luk ned for Engageret Ungdom. Huset på Østergade i Rønne er aldrig blevet den platform for politisk ungdomsarbejde på Bornholm, der var tanken. Faktisk bliver huset kun brugt til fester.

Sådan lød kritikken fra René Danielsson (DF) før forliget om næste års kommunale budget. DF stod dog alene med kravet, og ungdomspolitikernes hus overlevede.

Nu er en helt nyvalgt bestyrelse trådt sammen. Det skete efter en generalforsamling, som to tredjedele af foreningerne havde ønsket indkaldt, fordi de var trætte af kritikken, som de fandt uberettiget.

Ny formand er Mads Hansen Bager fra Radikal Ungdom. Han medgiver samtidig, at Engageret Ungdom ikke har kørt optimalt indtil nu.

– Jeg er enig i at der ikke har været nogen funktionel ledelse i lang tid. Det har blandt andet været svært for kommunen at finde ud af hvem der var ansvarlige for Engageret Ungdom, siger han.

– Også blandt medlemsforeningerne selv har der været ringe eller ingen kommunikation omkring at finde fælles fodslag, ideer og løsninger. Det har den nye bestyrelse sat sig for noget at få løst, siger Mads Hansen Bager.

Det næste bestyrelsesmøde kommer blandt andet til at handle om at renovere og udsmykke lokalerne i Østergade. En aktivitetsplan og en plan for, hvordan man kan udbrede kendskabet til Engageret Ungdom vil også komme op.

Som nye medlemmer blev Alternativets Unge Bornholm, SFs Ungdom Bornholm og Radikal Ungdom Bornholm optaget i Engageret Ungdom. Paraplyorganisationen har dermed ni medlemsforeninger, der både tæller politiske og humanitære ungdomsforeninger.


SENESTE NYHEDER

19. OKT 2018 • 06:33 FOR ABONNENTER
Lang åbningstid kan blive en tradition i Rønne
19. OKT 2018 • 05:51
Festen er aflyst
18. OKT 2018 • 17:17 FOR ABONNENTER
Løbere satte deres præg på en sen aften
18. OKT 2018 • 14:41 FOR ABONNENTER
Leder: Er en bornholmer-tunnel andet end en død sild?

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste