Knudsker søger ny præst
Arkivfoto

24. SEP 2018 • 08:56 • AF HENRIK NIELSEN

Knudsker søger ny præst

Tiden er ved at rinde ud for sognepræst Jens Kaltofts ansættelse i Knudsker. Derfor har Kirkeministeriet slået præstestillingen i Knudsker op på sin hjemmeside. Stillingen er slået op til besættelse snarest muligt.

Til stillingen er knyttet forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed, og i opslaget tages der forbehold for en udvidelse af ansættelsesområdet. Der er tjenestebolig, der vil være indflytningsklar på ansættelsestidspunktet.

Både kvinder og mænd opfordres til at søge stillingen, og ikke-ordinerede ansøgere skal vedlægge en kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet.

Eventuelle ansøgninger skal være biskop Peter Skov-Jakobsen i hænde senest den 8. oktober.

Sideløbende med at Knudsker leder efter en permanent afløser for Jens Kaltoft, leder Sct. Nicolai Kirke i Rønne efter en midlertidig afløser for sognepræst Ulla Skou, som skal have orlov i forbindelse med sit virke som feltpræst.

Vikaren skal passe stillingen fra den 15. januar til den 15. september, og der er mulighed for forlængelse.

Der er ikke knyttet tjenestebolig til stillingen, som både mænd og kvinder opfordres til at søge. Bolig vil dog kunne anvises. Ligesom i Knudsker skal ikke-ordinerede ansøgere vedlægge en kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet.

Ansøgninger skal være biskoppen i hænde senest den 8. oktober.

SENESTE NYHEDER

18. OKT 2018 • 14:41 FOR ABONNENTER
Leder: Er en bornholmer-tunnel andet end en død sild?
18. OKT 2018 • 07:05
Minkfarm holder åbent hus

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. OKT 2018 • 18:06
Gum by Hviid erklæret konkurs
17. OKT 2018 • 05:53
Den nye sauna tager form

Mest læste