Naturvejleder: Altædende rovdyrs ankomst er en katastrofe
Arkivfoto

22. SEP 2018 • 15:47 • AF MIE MØLBAK

Naturvejleder: Altædende rovdyrs ankomst er en katastrofe

Resultatet var så overraskende, at naturvejleder Jens Kofoed havde svært ved at tro på, hvad Miljøstyrelsen fortalte ham: Flere af de lorte, han havde fundet, var lagt af en mårhund. Et rovdyr, der ikke hører til på Bornholm.

– Jeg sagde først, at det ikke kan passe. For hvordan skulle den komme til Bornholm? Men forskerne havde kørt analysen to gange, og de var meget sikre. Og man skal jo ikke gå med skyklapper på og udelukke noget, fordi man har en forudfattet mening, siger Jens Kofoed.

Naturvejlederen har gennem tiden samlet hundredevis af rovdyrlorte. Han mener nemlig, at der stadig findes ræve på Bornholm.

Det var dét, han håbede at få endeligt bekræftet, da han sendte 13 lorte til DNA-analyse på Aalborg Universitet.

Ræve-DNA fandt forskerne dog ikke noget af. Til gengæld stammede hele fire af lortene altså højst overraskende fra en mårhund.

Naturvejlederen er langt fra begejstret for det eksotiske rovdyrs ankomst.

– Det er en katastrofe for naturen. Den er simpelthen altædende. Den er for eksempel glad for jordrugende fugle, og den er også set tage rålam. Den har ingen naturlige fjender og kan udkonkurrere andre dyr, der lever lidt på samme måde. Det kan være ræve og forvildede katte, siger Jens Kofoed.

Forskerne på Aalborg Universitet vil nu kigge nærmere på DNA’et for at afgøre, om de fire lorte stammer fra det samme dyr eller, om der med sikkerhed er mere end én mårhund på øen.

Hvis der er flere dyr, og prøverne tilmed viser, at de har forskellige køn, vil det være svært at stoppe bestanden.

– Den er voldsomt invasiv, konkurrencedygtig og god til at tilpasse sig. Den får masser af unger – omkring 11 om året – og breder sig derfor meget hurtigt, siger Jens Kofoed.

Mårhunden kom til Danmark i slutningen af 90’erne og etablerede sig hurtigt i Jylland med en stor bestand.

Miljøstyrelsen anser invasive arter som en af de største trusler mod naturen og udarbejdede i 2009 en handlingsplan, der skulle sikre, at der i 2015 ikke var flere ynglende mårhunde i landet. Men det har indtil videre været en tabt kamp.

Bestanden bare vokser og breder sig.

Spottet flere gange

Mårhunden er på størrelse med en ræv. Pelsen er kraftig, halen busket og benene korte. Dens pels har gullige, rødlige og grå toner blandet med sorte hår, og den er nem at kende på sin sorte ”maske”, der dækker øjnene, mens snuden er lys.

For det utrænede øje kan rovdyret forveksles med en grævling. Og det var muligvis, hvad der skete, da den norske forfatter Roger Pihl sidste år gæstede øen.

– Han besøgte Lehnsbjerg, og der så han en grævling. Det fortalte han til Natur Bornholm. Der var selvfølgelig ingen, der troede på ham. Jeg foreslog, det kunne være den meget store lodne kat, jeg selv havde set ikke så langt derfra, men han var sikker på, at det var en grævling. Det kan jo så have været en mårhund, siger Jens Kofoed.

Mårhunden blev sandsynligvis også spottet i foråret ved Østerlars Savværk. En kvinde var i gang med at skovle flis, da hun fik øje på et ubestemmeligt dyr.

– Nu har hun endelig fået svar på, hvad det var, hun så. Hendes beskrivelse virker meget sandsynlig. Den var større end en hare, og pelsen var kraftig med farver som en schæferhund. Det smuttede ind under noget tømmer. Senere er hun kommet til at tænke på, om den mon boede derinde. De kan godt lide at bo i huller, siger naturvejlederen.

Kvindens historie er ekstra interessant, fordi savværket ikke ligger langt fra Klø-vedal, hvor to af mårhundelortene er fundet.

De to andre lorte er fundet langt derfra. Én er samlet op i Rø Plantage, mens den sidste kommer fra Paradisbakkerne.

Spredningen betyder dog ikke nødvendigvis, at de ikke er lagt af det samme dyr. Mårhunden kan bevæge sig over store afstande.

Det er en gåde, hvordan rovdyret har fundet vej til Bornholm.

– Mårhunden er en god svømmer. Det er før set, at den har svømmet 10 kilometer. Så i princippet kunne den måske svømme de 37 kilometer, der er fra Skåne. Den kan også have været blind passager på en færge, sat ud med vilje eller stukket af fra nogen, der har holdt den som pelsdyr eller som kæledyr, siger Jens Kofoed.

Sikkert er det, at den nu er på Bornholm, og så vil fremtiden vise, om den er kommet for at blive.


Fakta om mårhunden
50-80 centimeter lang uden hale.
Kan veje op til 10 kg.
Nataktiv.
Æder alt fra ådsler til fisk, insekter, små pattedyr og fugle.
Stammer oprindeligt fra Østasien, men er nu udbredt i store dele af Europa.
Blev første gang registreret i Danmark i 1980 ved Vejle, hvorefter den først blev set igen i 1995.
Trods forsøg på bekæmpelse, vurderes det, at der i dag er 2000-3000 mårhunde i Danmark.
Da mårhunden anses som skadesvoldende vildt, må man skyde eller fange den hele året.
Hvis du mener at have set en mårhund på Bornholm, hører Tidende meget gerne fra dig.
Kilde: Miljøstyrelsen


SENESTE NYHEDER

19. OKT 2018 • 06:33 FOR ABONNENTER
Lang åbningstid kan blive en tradition i Rønne
19. OKT 2018 • 05:51
Festen er aflyst
18. OKT 2018 • 17:17 FOR ABONNENTER
Løbere satte deres præg på en sen aften
18. OKT 2018 • 14:41 FOR ABONNENTER
Leder: Er en bornholmer-tunnel andet end en død sild?

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste