Hele Hasle flagede i tirsdags: Det var en god dag
Foto: Berit Hvassum

22. SEP 2018 • 16:50 • AF HOLGER LARSEN

Hele Hasle flagede i tirsdags: Det var en god dag

Jørgen Mahlert og hans flaghold var tirsdag morgen i denne uge ude for at hejse flagene over hele Hasle, for det var Hasles dag ved Bornholms Kulturuge.

– Det var en god dag for Hasle, siger Kaj Erik Mortensen, formand for Hasle Byting.

Han var rundt ved flere af arrangementerne, og det generelle indtryk var, at der var godt besøgt ved de forskellige aktiviteter. Det gjaldt for eksempel koncerten med Hans Jørn Østerby i Hasle Kirke, aftenen med de to krimiforfattere Pernille Boelskov og Lotte Petri på Rådhuset, og den historiske byvandring med Torsten Sletskov.

Hasle Byting benyttede dagen til at indvie to nye flag ved Rådhuset. Flagholdet er hver dag ude for at hejse flag ved indkørslerne til Hasle – ved de to rundkørsler og på Fælledvej. Ved særlige lejligheder, som tirsdag, kommer flagene op i hele byen.

– Flagholdet gør en kæmpe indsats, og de kunne godt bruge endnu en hjælper, siger Kaj Erik Mortensen.

SENESTE NYHEDER

10. DEC 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
10. DEC 2018 • 13:49 FOR ABONNENTER
Molslinjen om de første 100 dage: Vi er livsnerven

MEST LÆSTE BORNHOLM

8. DEC 2018 • 15:04
Bertil går på pension

Mest læste