Ny platform til fortidsfund: Bornholms Museum øjner ikke kortere ventetid
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

21. SEP 2018 • 17:45 • AF MARIE HOFMAN

Ny platform til fortidsfund: Bornholms Museum øjner ikke kortere ventetid

Nu bliver det nemmere og hurtigere at få registreret fortidsminder.

Det er i hvert fald tanken bag hjemmesiden metaldetektorfund.dk der gik i luften torsdag. Den er sat i verden af en række danske museer og her kan amatørærkæologer tage billeder af deres fund og uploade til sitet med de relevante oplysninger.

Museernes arkæologer kan derefter bruge siden, når fundene er indleveret til behandling.
Platformen skal dermed dæmme op for den lange ventetid, der i de senere år er vokset stødt med mængden af fund.

På Bornholms Museum tror man dog ikke på, at hjemmesiden kan lette behandlingsarbejdet.

– Tanken er, at jeg kan gå ind og trække de oplysninger, som finder har lagt ind. Men i mange tilfælde skal jeg selv tilføje og rette i noget. Spørgsmålet er så, om det ikke bliver det samme arbejde i sidste ende, siger René Laursen, der er danefæ-behandler ved Bornholms Museum.

Det er ham, der behandler alle fund, som Bornholms amatørarkæologer indleverer. Det er dermed også ham, der skal vurdere, hvilke genstande der skal indleveres til Nationalmuseet i håb om at blive danefæ - altså særlig værdifulde genstande.

Og selv hvis det nye site skulle gøre arbejdet hurtigere hos René Laursen, ville det ikke gøre den store forskel.

– Hos os på det lokale museum, vil det ikke ændre så meget. Den lange ventetid ligger hos Nationalmuseet. Vi er måske et par måneder om at behandle fund, så det ville ikke ændre så meget, hvis det gik lidt hurtigere her, siger han.

SENESTE NYHEDER

19. OKT 2018 • 06:33 FOR ABONNENTER
Lang åbningstid kan blive en tradition i Rønne
19. OKT 2018 • 05:51
Festen er aflyst
18. OKT 2018 • 17:17 FOR ABONNENTER
Løbere satte deres præg på en sen aften
18. OKT 2018 • 14:41 FOR ABONNENTER
Leder: Er en bornholmer-tunnel andet end en død sild?

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste