Skovhjælper-sagen: Winni hælder mod at holde fast i Østergade
Foto: Jens-Erik Larsen

20. SEP 2018 • 17:52 • AF JAKOB MARSCHNER

Skovhjælper-sagen: Winni hælder mod at holde fast i Østergade

Det er ikke umuligt, at forliget om kommunens budget for næste år kan blive ændret, så skovhjælperne, der har arbejdet for Naturstyrelsen i Almindingen de seneste 10 år, alligevel ikke skal flyttes til Team Østergade i Rønne.

Men hvis budgetforliget bliver ændret, er det måske samtidig ikke så sandsynligt, at det bliver sagen om skovhjælperne, der vil gøre det.

– Budgettet skal ikke genåbnes, for det er ikke lukket endnu. Det bliver først førstebehandlet i aften og andenbehandlet om tre uger. Vi snakker løbende med partierne bag forliget, om der skal ske ændringer eller tilpasninger, siger borgmester Winni Grosbøll (S).

Borgmesteren virker samtidig ikke til at ville ændre beslutningen på det grundlag, der foreligger.

– Jeg hæfter mig ved, at LEV Bornholm ikke føler sig sikre på, at det vil være en forringelse at flytte dem til Team Østergade. Og at de af vores folk, der arbejder med området her til daglig, siger, at Team Østergade vil være et lige så godt tilbud som skovhjælperprojektet, siger Winni Grosbøll.

– Hvis vi kan give dem et lige så godt tilbud og samtidig spare 600.000 kr., er vi også forpligtet til at gøre det.

SENESTE NYHEDER

18. OKT 2018 • 14:41 FOR ABONNENTER
Leder: Er en bornholmer-tunnel andet end en død sild?
18. OKT 2018 • 07:05
Minkfarm holder åbent hus

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. OKT 2018 • 18:06
Gum by Hviid erklæret konkurs
17. OKT 2018 • 05:53
Den nye sauna tager form

Mest læste