Kulturskolen spiller op på Store Torv
Arkivfoto: Allan Rieck

20. SEP 2018 • 05:50 • AF MARIE HOFMAN

Kulturskolen spiller op på Store Torv

Torsdag den 20. september kan du få et kulturelt boost på Store Torv i Rønne.

Det sker, når Kulturskolen indbyder til arrangement på torvet, oplyser skolen i en pressemeddelse.

Midt under den bornholmske kulturuge vil skolen her give deres eget besyv på kulturen.

– Lærere og elever fra Kulturskolen vil gennemføre en fælles happening med sambamusik, teater og billedkunst på Store Torv i Rønne, lyder det i pressemeddelsen.

Til arrangementet vil elever fra både skolens musik-, drama-, og billedskole være i blandt.

Begivenheden finder sted kl. 17.00, og Kulturskolen inviterer alle til at deltage og kigge forbi.

Kulturskolen på Bornholm underviser omkring 2.000 elever i forskellige kreative discipliner som at male, synge, spille teater, danse, spille et instrument eller at skrive litterært.

Kulturskolen har kontor og lokaler i Rønne, men undervisningen finder sted over hele øen.



SENESTE NYHEDER

15. DEC 2018 • 17:34 FOR ABONNENTER
Gudhjem Bus havde ikke æbleskiver nok
15. DEC 2018 • 17:11
Der er glat på vejene
15. DEC 2018 • 16:51 FOR ABONNENTER
Der var ikke plads til alle ved konkurssalg
15. DEC 2018 • 13:17
Røde Kors hjælper i julen

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste