DR offentliggør spareplan: P4 Bornholm går fri
DR og kulturminister Mette Bock (LA) indgik sent mandag aften aftalen om DR’s fremtid. Foto: Berit Hvassum

18. SEP 2018 • 10:48 • AF SOFIE EJDRUP

DR offentliggør spareplan: P4 Bornholm går fri

DR's regionale radiokanaler friholdes for besparelser.

Det fremgår af DR's spareplan, som tirsdag kl. 10 blev præsenteret for mediets medarbejdere.

I alt skal mellem 375 til 400 stillinger nedlægges, heraf 25 chefstillinger. Desuden går DR går fra syv til fem direktørområder.

TV-kanalerne DR 2 og DR K lægges sammen, mens DR 3 og DR Ultra i fremtiden kun kan ses online. Derudover lukker radiokanalerne P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz.

– DR skal adressere den øgede digitalisering og danskernes forandrede medievaner ved distributionen af DR’s indhold – og samtidig vil samarbejdsrelationerne med både private aktører og kulturlivet blive styrket, udtaler kulturminister Mette Bock (LA) i en pressemeddelelse.

Medieforliget blev indgået i slutningen af juni mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti. Partierne aftalte blandt andet, at DR skal spare 20 procent, svarende til omtrent 773 millioner kroner, de kommende fem år.

Samtidig bliver DR's licens sløjfet. I stedet kommer mediet på finansloven.

Ifølge DR kan medarbejderne søge om frivillig fratrædelse frem til den 24. september.

SENESTE NYHEDER

19. OKT 2018 • 15:02 FOR ABONNENTER
Vidner og rekvisit fra særpræget flugthistorie efterlyses
19. OKT 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. OKT 2018 • 05:51
Festen er aflyst
18. OKT 2018 • 17:17 FOR ABONNENTER

Løbere satte deres præg på en sen aften

Mest læste