Bøvl med byggetilladelse kan forsinke stort projekt
Foto: Berit Hvassum

18. SEP 2018 • 05:48 • AF JAKOB MARSCHNER

Bøvl med byggetilladelse kan forsinke stort projekt

De nødvendige 2,4 millioner kroner er hjemme. Til gengæld truer det at få byggetilladelse nu med at forsinke de store planer for den gamle direktørbolig ved keramikmuseet Hjorths Fabrik i Rønne.

– Vi har lidt bøvl med byggetilladelsen. Vi venter i spænding på flere myndigheder, der skal tale sammen først: Kommunen og Slots- og Kulturstyrelsen, fortæller Jacob Bjerring-Hansen, direktør for Bornholms Museum.

– I første omgang venter vi på svar fra styrelsens fredningskontor, der skal fortælle, om det er muligt at lave handicapadgang. Der er heller ikke hverken toilet eller handicaptoilet i bygningen, siger han.

Sagen bliver svær, fordi der ikke er tale om en bygning som de fleste. Samtidig med, at handicappede ikke bare skal behandles som de fleste, men ligesom alle andre.

– Bygningen er fredet. Derfor er det en lidt vanskelig sag at få en plan for, hvad der jo altså er en nyindretning af bygningen, siger Jacob Bjerring-Hansen.

– Det er en større formidlingsopgave for os at få fortalt, at vi gerne vil sikre tilgængeligheden, men at det altså bare er rigtig svært i den her gamle bygning med niveauspring og trapper overalt.

– Jeg håber virkelig, at vi snart får den byggetilladelse. Det er ved at være oppe over, hvis vi skal være klar til næste sæson, sådan som det har været planen hele tiden. Allerede nu må vi sige, at vi måske når ikke at åbne 1. maj, som vi havde planlagt. Det bliver måske nærmere 1. juli, siger Jacob Bjerring-Hansen.

SENESTE NYHEDER

MEST LÆSTE BORNHOLM

8. DEC 2018 • 15:04
Bertil går på pension
8. DEC 2018 • 13:09 FOR ABONNENTER

Allinge Byggemarked lægger jord til grusvej

8. DEC 2018 • 09:47 FOR ABONNENTER

Konference skal sætte fokus på børne- og ungekultur

Mest læste