Forslag om 1.200 nye boliger på 10 år
Foto: Jens-Erik Larsen

17. SEP 2018 • 16:11 • AF JAKOB MARSCHNER

Forslag om 1.200 nye boliger på 10 år

1.200 nye boliger skal de næste 10 år opføres på Bornholm. Blandt dem bliver der behov for cirka 500 små boliger til unge, studerende, lærlinge og soldater, andre cirka 500 til ældre og omkring 200 til familier og pendlere. Til de sidste to grupper skal boligerne være ”attraktive”.

Sådan tegner tallene sig, når det første bud på Bornholms nye boligpolitik i dag kommer til videre behandling i udvalget for klima og bæredygtighed.

”Vi forventer, at flere end 3.000 nye bornholmere kommer til øen frem mod 2028. For at det kan lykkes, er der behov for at få skabt en større mobilitet på det bornholmske boligmarked. Det skal ske dels ved at bygge nye attraktive boliger og dels ved, at den eksisterende boligmasse udnyttes mere optimalt”, hedder det i det første udspil.

Forslaget lægger desuden op til, at Bornholm skal have flere almene boliger. Både ved at renovere og ved at bygge nyt. På den måde skal Bornholm blive i stand til at imødekomme efterspørgslen på lejeboliger, der ventes at stige i de kommende ti år.

SENESTE NYHEDER

10. DEC 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
10. DEC 2018 • 13:49 FOR ABONNENTER
Molslinjen om de første 100 dage: Vi er livsnerven

MEST LÆSTE BORNHOLM

8. DEC 2018 • 15:04
Bertil går på pension

Mest læste