Ulykke: 53-årig mistede livet i brændekløver

15. SEP 2018 • 17:34 • AF MIE MØLBAK OG RITZAU

Ulykke: 53-årig mistede livet i brændekløver

Det gik grueligt galt, da en gruppe personer skulle ordne brænde i Østermarie lørdag formiddag.

En 53-årig mand mistede livet, da han kom i klemme i den brændekløver, der blev brugt til arbejdet.

Det oplyser vagthavende ved Bornholms Politi til Ritzau.

Anmeldelsen tikkede ind til myndighederne klokken 11.40, hvorefter der blev sendt redningsmandskab afsted mod adressen.

Men før manden nåede frem til sygehuset, havde han mistet livet af de skader, han havde pådraget sig. De pårørende er underrettet.

Politiet har foretaget undersøgelser på stedet, hvor brændekløvningen fandt sted. Selv om det foregik i privat regi, skal Arbejdstilsynet alligevel undersøge sagen nærmere.

Tilsynet skal undersøge, hvordan det gik til, at arbejdet førte til mandens død. Selve maskinen og dens stand skal også undersøges nærmere.




SENESTE NYHEDER

15. DEC 2018 • 17:34 FOR ABONNENTER
Gudhjem Bus havde ikke æbleskiver nok
15. DEC 2018 • 17:11
Der er glat på vejene
15. DEC 2018 • 16:51 FOR ABONNENTER
Der var ikke plads til alle ved konkurssalg
15. DEC 2018 • 13:17
Røde Kors hjælper i julen

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste