Almindingsløbet nærmer sig
Berit Hvassum

14. SEP 2018 • 19:21SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Almindingsløbet nærmer sig

Nu er der blot otte dage til, at Almindingsløbet vender tilbage for 48. gang. Men allerede siden begyndelsen af august har mange løbere hver torsdag mødtes for i fællesskab at varme op. I går var ingen undtagelse, hvor omkring hundrede fremmødte sammen løb i Almindingen i flot aftensol.

Det var traditionen tro Poul Sørensen, der stod for den fælles opvarmning, hvorefter deltagerne selv kunne bestemme, om de ville løbe fire, seks eller otte kilometer i eget tempo.

Og Poul Sørensen kan godt mærke, at der blot er otte dage til Almindingsløbet, som bliver sat i gang lørdag den 22. september.

– Ja, jeg synes godt, jeg kan mærke, at vi kommer tæt på. I dag var der mange, der valgte at løbe otte kilometer. Jeg kan også se på mange af løberne, at de har sat farten lidt op, fortæller Poul Sørensen, som selv er klar til lørdag.

– Jeg er jo desværre skadet, så jeg går de seks kilometer i stedet. Men jeg står for opvarmningen inden Almindingsløbet, som jeg plejer. Jeg glæder mig meget, det er jo en fantastisk stemningen, der er hver år til løbet, siger han.

Almindingsløbet er på otte kilometer. Men der vil også være et børne- og ungdomsløb på to kilometer, eller en rute på seks kilometer for de gående. Motionsløbet er nemlig for alle.

Hvis du stadig mangler at pudse formen af, inden det for alvor går løs, kan du stadig nå det på torsdag, hvor den sidste træning foregår samme sted ved Davidstatuen i Almindingen kl. 18:00

Det er både muligt at forhåndstilmelde sig i Sportmaster Rønne, til fortræningen eller online, og det koster 50 kr. for de lange distance, mens børneløbet koster 30 kr. På selve dagen er prisen 60 kr. og 40 kr. for børnedistancen.

SENESTE NYHEDER

25. SEP 2018 • 14:26 FOR ABONNENTER
Tirsdagens leder: Dansktop i naturen
25. SEP 2018 • 14:07 FOR ABONNENTER
Teaterforening solgte 4.437 billetter
25. SEP 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
25. SEP 2018 • 11:31 FOR ABONNENTER
Utraditionel udstilling: Keramik kan være en sten i skoen

MEST LÆSTE SPORT

24. SEP 2018 • 10:14SPORT
Cort kørte VM i Østrig
24. SEP 2018 • 15:50 FOR ABONNENTER

Leder: Jeg magter det ikke

Mest læste