Farvel til Sydbank Pokalen
NB Bornholm er ude af Sydbank Pokalen. Arkivfoto.

5. SEP 2018 • 20:09SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

Farvel til Sydbank Pokalen

Selv om Hillerød kom til Bornholm uden sin bedste midtbanespiller – han var rejst med ”vikar-landsholdet” til Slovakiet, så var det ikke nok til, at NB Bornholm kunne spille sig videre til 3. runde i landspokalturneringen, Sydbank Pokalen.

Trods fordel af hjemmebane var forskellen på 2. divisionsholdet Hillerød og københavnsserieholdet NB Bornholm lige nøjagtig så stor, at sjællænderne kunne forlade SE Byg Arena i Nexø med en fortjent sejr på 2-0. Begge mål blev scoret indenfor det første kvarter af 2. halvleg.

NB Bornholm fik kun én chance for at komme tilbage i kampen – et straffespark, men det blev misbrugt af Kacper Stukonis, da der manglede 20 minutter af den ordinære spilletid.

På lørdag spiller NB Bornholm igen på hjemmebane – topopgøret i Københavnsserien mod de ubesejrede oprykkere fra Husum.

SENESTE NYHEDER

14. NOV 2018 • 22:15 FOR ABONNENTER
"Mundert" gensyn med Ruben Søltoft i Musikhuzet
14. NOV 2018 • 18:05 FOR ABONNENTER
Birgitte blev kørt i limousine til sidste arbejdsdag
14. NOV 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE SPORT

14. NOV 2018 • 06:08 FOR ABONNENTER

Cykelhandlere åbner helt ny butik

13. NOV 2018 • 19:32 FOR ABONNENTER

Klemensker: Husene sælges hurtigere og til bedre priser

13. NOV 2018 • 19:30 FOR ABONNENTER

Højt antal tomme boliger er en overraskelse i Hasle

Mest læste