Hundefolk efter stort rykind: Her kan Bornholm blive bedre
Foto: Allan Rieck

21. AUG 2018 • 05:52 • AF JENS STUBKJÆR

Hundefolk efter stort rykind: Her kan Bornholm blive bedre

Det er ikke helt uden udfordringer, når der ret pludselig kommer flere tusind ”hunde-turister” med deres ejere til Bornholm, som det var tilfældet i weekenden, hvor der var en rekordstor hundeudstilling på Rønne Stadion Nord.

– Ja, det er en udfordring, at mange hoteller ikke er så glade for, at vi har hunde med. Men det skal vi nok få løst, så vi kan blive ved med at komme til Bornholm, for det vil vi gerne, lyder det fra Helle Schou Scheffmann, Dansk Kennelklubs udstillingsudvalg.

Hvor bor folk så henne med hund?

– De fleste udstillere har mobilehomes med, fortæller Helle Schou Scheffmann.

Det betyder, at parkeringspladsen i weekenden var befolket med rigtig mange mennesker, som boede med deres hunde. Andre boede på campingpladser, lejede sommerhuse eller andet.

– Nogen bor også på Hotel Griffen og Fredensborg, så vi er fordelt rundt omkring på Bornholm.

Er der noget vi kan gøre bedre på Bornholm – set med hundeøjne?

– Vi kunne jo godt tænke os, at der var flere hoteller, der kunne tillade, at vi har hund med. Men vi ved godt, at det også er en udfordring for hotellerne at have hund med på værelserne. Ellers så er indtrykket generelt, at bornholmerne er venlige og imødekommende.

– Og selv om det vrimler med hunde nede i Rønne midtby i øjeblikket, så tror jeg ikke, der er nogen, der bliver set skævt til. Jeg håber selvfølgelig også, at vore udstillere sørger for rydde op efter sig, når de har været rundt i byen med hundene, siger Helle Schou Scheffmann.

SENESTE NYHEDER

23. SEP 2018 • 14:16
Preben Holm Jensen er død
23. SEP 2018 • 08:18 FOR ABONNENTER
Byforeningen om Gudhjem Havn: Det haster med reparationerne
22. SEP 2018 • 18:33 FOR ABONNENTER
Løvstikken kan være på vej mod lukning

MEST LÆSTE BORNHOLM

22. SEP 2018 • 11:29 FOR ABONNENTER

Sygdom udfordrer en stram økonomi

22. SEP 2018 • 10:40 FOR ABONNENTER

Tilflytterne bedømmer Rune Holm positivt

Mest læste