Havde vi virkelig ikke større værdi for Bornholm?
Fra på næste lørdag skal vi med Bornholmslinjen. Foto: Tommy Kaas

20. AUG 2018 • 15:07 • AF TOMMY KAAS

Havde vi virkelig ikke større værdi for Bornholm?

– Hun stod med et stort grin og var så glad for, at vi nu skulle have de billige billetter. Her mistede hun godt nok meget anseelse og mange point.

Sådan lyder det fra seniorkaptajn Jens Andersen fra rederiet Færgen med adresse til borgmester Winni Grosbøll. Det sker i et debatindlæg i dagens udgave af Bornholms Tidende, hvor Jens Andersen kommenterer tiden efter, at Molslinjen vandt færgeudbuddet og fravristede Færgen den lukrative forretning i Østersøen.

Næste lørdag overtager Aarhus-rederiet færgebetjeningen, og to års ventetid med en uvis fremtid tager sin ende for en lang række medarbejdere.

Det har været en svær tid, medgiver Søren Schow, der i hele perioden har stået med en dobbeltrolle, idet han både har været kaptajn på Færgen og lokalpolitiker for Venstre.

Søren Schow kan godt genkende den frustration, som Jens Andersen beskriver i avisen i dag.

– Som medarbejder ser man sine politikere stå og sige, at alting er supergodt. Det har gjort ondt på mange, siger han.

Som politiker – fortæller Søren Schow – var udbuddet en succes. Det rederi, der bød ind med den laveste pris, vandt. Men som medarbejder har det altså været en ganske anden sag:

– Man har set, hvordan folk slog ring om kasernen, da den var lukningstruet. Da slagteriet skulle reddes, stod hele den øverste politiske ledelse sammen for at modvirke en lukning. Men med hensyn til Færgen har ingen sagt noget i den retning. Det ville ingen prøve at redde, siger Søren Schow.

– Der har rigtig mange følt sig svigtet. Der har rigtig mange spurgt: "Havde vi virkelig ikke større værdi for det bornholmske samfund?"

Det var i 2016, at Molslinjen blev kåret som vinder af den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm med en prisreduktion på godt 51 procent. Færgens tilbud bød på en sænkelse på 44 procent.

SENESTE NYHEDER

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER
Toft tror på titlen
15. NOV 2018 • 15:38 FOR ABONNENTER
Fridolf: Jeg skal finde noget nyt at kaste mig over
15. NOV 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
15. NOV 2018 • 13:56 FOR ABONNENTER
Ekspert: Det her kan få store konsekvenser

MEST LÆSTE BORNHOLM

14. NOV 2018 • 07:14
Fridolf er solgt til Bygma
14. NOV 2018 • 22:15 FOR ABONNENTER

"Mundert" gensyn med Ruben Søltoft i Musikhuzet

Mest læste