Der kommer en ny præst næste år
Arkivfoto

20. AUG 2018 • 09:12 • AF SOFIE EJDRUP

Der kommer en ny præst næste år

Selv om det er seks måneder siden, at Frederikke Kjeldsen fratrådte sin stilling som sognepræst ved Bodilsker og Christiansø Kirke, har menighedsrådet i Bodilsker endnu ikke opslået stillingen.

Og det er der en simpel forklaring på, fortæller menighedsrådsformand Susanne Mouritsen:

– Præsteboligen skal renoveres, og renoveringen skal være overstået, før vi må begynde at lede efter en ny præst. Det er for at undgå, at den nye præst skal flytte to gange.

Kirkerne har dog langt fra stået tomme siden februar. Præst og tidligere provst i Kolding, Frank Kærgaard, har været fast vikar i Bodilsker og Christiansø Kirke siden Frederikke Kjeldsens fratrædelse. Sammen med Pernille Bolø er han præst i både Bodilsker, Christiansø, Svaneke og Ibsker.

– Og han var der faktisk også før. Vi har længe brugt ham som back up, fordi Frederikke (Kjeldsen, red.) har været syg, fortæller Susanne Mouritsen.

Menighedsrådet forventer, at den nye præst kan træde til i foråret 2019 – men forhåbentlig før, lyder det fra formanden.

17. APR 2019 • 15:46 FOR ABONNENTER

Nexø Havn tror på overskud i datterselskab

17. APR 2019 • 14:16 FOR ABONNENTER

Investorer sætter frist for et nyt kulturhus

17. APR 2019 • 13:55

Politiet efterlyser cykel

Mest læste

16. APR 2019 • 11:55 FOR ABONNENTER

Europamesteren vendte hjem til Bornholm

14. APR 2019 • 07:50 FOR ABONNENTER

Corts styrke ligger på sofaen