Vandreruten Røgerinoen skal se dagens lys
Tejn Havn. Foto: Berit Hvassum

19. AUG 2018 • 21:06 • AF NIELS EBDRUP

Vandreruten Røgerinoen skal se dagens lys

Tejn skal have et nyt torv og en vandrerute, der kan gå derfra – Røgerinoen. Inspirationen kommer fra Spanien, der har pilgrimsruten Caminioen, og den sydsjællandske ø Møn, der har Camønoen.

Nyheden om initiativet står at læse i det nye nummer af Tejnestiften, hvor initiativtagerne også beskriver tanken med Røgerinoen:

– En tur rundt i byen, hvor man besøger alle de steder, hvor der har været røgerier i byen. En tur, hvor man får oplevelser både med øjnene, ørerne og smagsløgene. En tur, hvor man får noget at vide om fiskeriet før i tiden og Tejns rolle som storleverandør af røgede sild. En tur, hvor man oplever det gamle bornholmske sprog og får anekdoter fra de gamle fiskere, står der i Tejnestiften.

Der er tale om en idé, som endnu ikke er helt færdigudviklet. Men en lille arbejdsgruppe udvikler i øjeblikket på konceptet og vil også til at søge penge, så det kan blive en realitet. Folkene i gruppen håber, at byen med initiativet også kan få et nyt samlingssted – det før omtalte torv.

– Vi gerne have et samlingssted, hvorfra Røgerinoen udgår, og hvor der kan være torv for hele byen. I arbejdsgruppen kalder vi det Tjøssebærpladsen, da det skal omkranses af kirsebærtræer, røbes det i Tejnestiften.

– Det er stadig på tegnebrættet. Men vi håber at kunne skabe noget, som giver folk ude fra øen – og turister – noget at komme til Tejn for.

Det ser ud til, at initiativtagerne til november skal holde møde med Bornholms Regionskommune om projektet.

17. APR 2019 • 15:46 FOR ABONNENTER

Nexø Havn tror på overskud i datterselskab

17. APR 2019 • 14:16 FOR ABONNENTER

Investorer sætter frist for et nyt kulturhus

17. APR 2019 • 13:55

Politiet efterlyser cykel

Mest læste

16. APR 2019 • 11:55 FOR ABONNENTER

Europamesteren vendte hjem til Bornholm

14. APR 2019 • 07:50 FOR ABONNENTER

Corts styrke ligger på sofaen