Amerikansk fodbold får mindre støtte end håbet
Foto: Allan Rieck

19. AUG 2018 • 14:16 • AF JAKOB MARSCHNER

Amerikansk fodbold får mindre støtte end håbet

En god nyhed til Aakirkeby Bison Football, der siden foråret har samlet mellem 20 og 30 unge til amerikansk fodbold under Aakirkeby IF: Nu er der støtte på vej fra kommunen.

Men også en mindre god nyhed: Støtten bliver på mindre end en sjettedel af de godt 192.000 kroner, som Aakirkeby IF havde søgt om på vegne af den nye afdeling. Begge dele står klart efter mandagens møde i kommunens udvalg for folkeoplysning.

Her ville medlemmerne kun sætte lige under 32.000 kroner af til støtte for amerikansk fodbold på Bornholm. De penge får Aakirkeby Bison Football til bolde, kegler, blocking shields og en såkaldt tackle dummy. Og til at sende fem trænere på uddannelse.

Derimod ville udvalget ikke sætte penge af til det to største poster på det budget, som Aakirkeby Bison Football havde sendt ind: Lige omkring 145.000 kroner til 20 sæt spillerudstyr til både junior- og seniorspillere. Det udstyr må spillerne dermed enten selv bekoste eller håbe på at finde sponsorer til.

Aakirkeby Bison Football håber at være klar til at deltage i turneringer næste år.

Mest læste

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen