Bettingfirma: Københavnsseriens favorit er fra Bornholm
Foto: Allan Rieck

17. AUG 2018 • 10:10SPORT • AF REDAKTIONEN

Bettingfirma: Københavnsseriens favorit er fra Bornholm

2,80 gange pengene igen. Så meget får du, hvis du spiller på NB Bornholm som vinder af Københavnsserien i fodbold i den sæson, der bliver sat i gang i disse dage.

Dermed er de blågule fra Nexø favoritter til at rykke direkte op i Danmarksserien, i hvert fald hvis man spørger bettingfirmaet Bet25.

De 2,80 er nemlig de laveste odds på noget hold i Københavnsserien. HB giver pengene 3,50 gange pengene igen, mens et sats på Hvidovre udløser en gevinst på 5,0 gange indsatsen.

NB Bornholm sætter ikke selv barren så højt. Det siger holdets nye træner Flemming Holmgaard i lørdagens udgave af Bornholms Tidende.

– Jeg vil sige, at med den trup vi har, så er det vores mål, at vi igen i år skal ligge i den øverste halvdel. Det skal vi kunne, siger Flemming Holmgaard.

Ønsker man at spille på NB Bornholms rivaler fra Rønne fB, så er der odds 10 på sådan et sats.

Både NB Bornholm og Rønne fB indleder sæsonen lørdag. I Nexø kommer IF Føroyar på besøg med kampstart klokken 14. Rønne fB skal en tur til Husum og møde Husum BK. Den kamp bliver fløjtet i gang klokken 15.30.

Mest læste

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen