Søren Christensen: Lad København om p-bøder til 510 kroner
Foto: Tommy Kaas

16. AUG 2018 • 11:28 • AF REDAKTIONEN

Søren Christensen: Lad København om p-bøder til 510 kroner

Der er nye tilstande ved Hammershus, hvor et nyt, stort besøgscenter har trukket masser af mennesker til denne sommer.

De besøgende er blevet mødt af et stort og flot byggeri, en vanvittigt smuk udsigt og – for manges vedkommende – en parkeringsbøde i forruden.

Der er nemlig indført parkeringsafgifter på den nye parkeringsplads, og som det har været fremme mange gange i Bornholms Tidende, så er det langt fra altid nemt at navigere i det nye system.

I torsdagens leder i Bornholms Tidende tager chefredaktør Søren Christensen bladet fra munden: 510 kroner i parkeringsbøde ved Bornholms største turistattraktion er ikke i orden.

– Er det ikke helt ude af proportioner? Jeg nægter simpelthen at tro på, at nogen bevidst parkerer ulovligt foran Hammershus, lyder det fra Søren Christensen.

– Man kan diskutere, om det overhovedet er fornuftigt at tage penge for den slags. Og så lige her på Bornholm. Hvorfor tillægger vi os storby-manerer?

– Det er ikke særlig bornholmsk at udskrive p-bøder ved Hammershus på 510 kroner, mener chefredaktøren.

– Muligvis er jeg naiv, men vi skal altså passe på, hvor hårdt vi strammer garnet, når vi nu skal til at regulere og lave penge på det stigende antal turister. Det, der gør Bornholm speciel, er jo netop, at vi ikke er som de andre.

– P-bøder på 510 kroner til sagesløse turister? Det må de klare inde i København. Ikke på Bornholm, tak.

Læs hele dagens leder her. Artiklen er for abonnenter.

SENESTE NYHEDER

19. SEP 2018 • 16:05 FOR ABONNENTER
Stor flisproducent: Vi passer godt på fortidsminderne
19. SEP 2018 • 15:16 FOR ABONNENTER
Skovhjælper: Jeg græd da vi fik besked om lukningen

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste

18. SEP 2018 • 08:12SPORT

Cort bekræfter afbud: Jeg er træt

17. SEP 2018 • 19:11SPORT

Magnus Cort sagde selv fra til VM

17. SEP 2018 • 14:43SPORT

Historisk afbud straffes hårdt

15. SEP 2018 • 18:06SPORT

NB Bornholm skuffede mod KFUM

15. SEP 2018 • 17:39SPORT

En af de gode dage i Rønne