Magnus Cort udgår af EM-løb

12. AUG 2018 • 16:38SPORT • AF REDAKTIONEN

Magnus Cort udgår af EM-løb

En defekt med cirka 60 kilometer til mål kom til at koste Magnus Corts drømme om en EM-medalje i Glasgow søndag.

Den 25-årige bornholmske cykelrytter nåede aldrig tilbage til fronten efter sin defekt på en dag, hvor regn og uheld kom til at sætte sit præg på mesterskaberne.

– Det var ikke en nem rute at komme tilbage på, sagde Magnus Cort til TV2 Sport efter at være stået af.

Magnus Cort endte med at udgå af løbet – i lighed med blandt andre verdensmesteren Peter Sagan og mange andre.

– Selvfølgelig ville jeg gerne have været med til at køre cykelløb i finalen, siger Magnus Cort til TV 2 Sport.

Matteo Trentin fra Italien blev europamester.

Mest læste