Kajakroer reddet i land af kitesurfer
Arkivfoto

12. AUG 2018 • 16:20 • AF ANETTE VESTERGAARD

Kajakroer reddet i land af kitesurfer

En mandlig roer fra Silkeborg opgav i lørdags at svømme i land, efter at han havde mistet sin kajak vest for Dueodde. Manden, der er midt i 40erne, var sammen med 17 andre havkajakroere på vej rundt om Bornholm, men kæntrede ud for surferstranden ved Dueodde og mistede grebet om sin kajak på åbent hav.
Kajakken drev i land, fortæller Anni Grøndal, der var med i en anden gruppe.

– Jeg fik at vide, at han prøvede at svømme i land, men til sidst måtte han give op, fordi han blev træt.

Heldigvis skete uheldet i farvandet ud for Udegårdsvej, ca to km vest for Dueodde. Området er et yndet sted for kite- og windsurfere fra hele landet, og i lørdags var der en del aktivitet på havet hvor den kæntrede kajakroer befandt sig.
– De så ham og holdt øje med ham. Og da han signalerede at han ikke kunne mere, kom én af surferne hen og trak ham i land, fortæller Anni Grøndal.

Ejeren af surfskolen East Wind i Nexø, betegner episoden som en sikkerhedsmæssigt risikabel affære.

– Det er fuldstændig vanvittigt at ro i kajak i så stærk vind, siger Jonas Bagger Sørensen.

– Vinden var i lørdags oppe på 14-16 sekundmeter i stødene, og strømmen er sindssyg stærk nede ved Dueodde. Så det kunne nemt have gået helt galt, siger Jonas Bagger Sørensen. Han fortæller at den store passagerfærge fra Polen måtte opgive at gå i havn i Rønne lørdag aften på grund af den kraftige vestenvind.

– De lå i ti timer uden for Rønne, fordi vinden var stik vest. Det siger lidt om, hvor farligt det er på den strækning, når bølgerne kommer fra den forkerte retning.

Vagthavende hos politiet bekræfter at man fik en melding om en kæntret kajakroer i farvandet vest for Dueodde.

– Men den blev afblæst, da det lykkedes roeren at komme i land ved egen drift, oplyser Poul Bjerregaard fra Bornholms Politi.



SENESTE NYHEDER

19. SEP 2018 • 16:05 FOR ABONNENTER
Stor flisproducent: Vi passer godt på fortidsminderne
19. SEP 2018 • 15:16 FOR ABONNENTER
Skovhjælper: Jeg græd da vi fik besked om lukningen

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste

18. SEP 2018 • 08:12SPORT

Cort bekræfter afbud: Jeg er træt

17. SEP 2018 • 19:11SPORT

Magnus Cort sagde selv fra til VM

17. SEP 2018 • 14:43SPORT

Historisk afbud straffes hårdt

15. SEP 2018 • 18:06SPORT

NB Bornholm skuffede mod KFUM

15. SEP 2018 • 17:39SPORT

En af de gode dage i Rønne