Bornholm fik Danmarks varmeste dag i otte år

8. AUG 2018 • 20:42 • AF RITZAU

Bornholm fik Danmarks varmeste dag i otte år

Onsdag blev som ventet en ekstra hed dag. Med 33,6 grader målt ved Hammer Odde er det ikke bare årets varmeste dag, men også den varmeste dag i otte år, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Vagthavende meteorolog Henning Gisselø fortæller, at rekordtemperaturen blev målt klokken 17.40.

- Det er målt meget sent. Det er fordi, at de har haft nogle skyer liggende, og så er solen kommet frem. Bare to timer tidligere var de helt nede på 26,5 grader, siger han.

Indtil onsdag lå dette års varmeste temperatur på 33,1 grader, som blev sat den 25. juli.

Flere steder ramte temperaturen over de 30 grader. I Sjælsmark i Nordsjælland og ved Roskilde Lufthavn blev der målt 32,5 grader.

Henning Gisselø forklarer, at varm luft er strømmet ind over hele landet onsdag.

- Der er meget varm luft, som er trængt op fra Sydeuropa. Det har været varmt i hele landet, men det er så Bornholm, som er løbet med højdescoren i dag på 33,6 grader, siger han.

For at finde Danmarks officielle varmerekord nogensinde skal man tilbage til 1975, hvor termometeret viste hele 36,4 grader.

SENESTE NYHEDER

17. OKT 2018 • 11:30 FOR ABONNENTER
En overbygning er målet på Svartingedal Skole
17. OKT 2018 • 10:59
Bornholm har reddet liv i 10 år

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. OKT 2018 • 18:06
Gum by Hviid erklæret konkurs

Mest læste