BHS-Almeborg kørte stor etape i Danmark Rundt
Magnus Bak Klaris kørte flot på omgangene i Aalborg. Foto: Tommy Kaas

1. AUG 2018 • 17:20SPORT • AF TOMMY KAAS I AALBORG

BHS-Almeborg kørte stor etape i Danmark Rundt

BHS-Almeborg Bornholm satte sit tydelige præg på første etape af cykelløbet PostNord Danmark Rundt, der blev kørt onsdag.

Først tog bornholmerholdets Nicklas Amdi Pedersen initiativ til dagens lange udbrud, som blev hentet med godt 20 kilometer til mål.

Og inde på de små omgange i Aalborg angreb Magnus Bak Klaris og kørte flot væk fra feltet på en stejl bakke cirka 10 kilometer fra mål.

Magnus Bak Klaris blev hentet med fire kilometer til målstregen, og så var der lagt i ovnen til en tæt og spændende finale i Aalborg.

Her snød Lasse Norman Hansen (Aqua Blue Sport) sprinterne og tog sejren. Christoffer Lisson blev en flot nummer ni for BHS-Almeborg.

BHS-Almeborgs klassementshåb Rasmus Quaade sad fint med feltet hjem og blev nummer 25.

PostNord Danmark Rundt fortsætter torsdag med etapen til Vejle, hvor den stejle Kiddesvej blandt andet er på menuen.

SENESTE NYHEDER

22. AUG 2019 • 18:47 FOR ABONNENTER
Forskere vil have bornholmere i tale: Hvad er livskvalitet?

MEST LÆSTE SPORT

22. AUG 2019 • 09:21SPORT
Magnus Cort forlader Astana-holdet

Mest læste