Magnus Cort får heltemodtagelse på Bornholm
Foto: Astana

29. JUL 2018 • 10:44SPORT • AF TOMMY KAAS

Magnus Cort får heltemodtagelse på Bornholm

Mandag klokken 15.30 lander den bornholmske Tour de France-helt Magnus Cort i Bornholms Lufthavn efter tre uger med verdens største cykelløb.

Med sig i bagagen har han en enestående triumf. Den 25-årige bornholmer vandt nemlig sidste søndag en Tour de France-etape og skrev sig ind i historiebøgerne som en af de ganske få, der kommer til at opleve dét.

Det vil man gerne fejre i Bornholms Cycle Club, som inviterer til et arrangement i Bornholms Lufthavn, hvor Magnus Cort skal ønskes tillykke med den flotte præstation og hyldes af baglandet.

– Magnus startede sin cykelkarriere hos Bornholms Cycle Club , før karrieren bragte ham til det store udland, hvor det efterhånden er blevet til en del flotte sejre. Etapesejren i Tour de France er dog noget særligt, lyder det fra cykelklubben.

– Bestyrelsen i Bornholms Cycle Club synes, at Magnus' Tour de France-sejr fortjener at blive fejret, når han ankommer til Bornholm. Derfor vil vi gerne opfordre til, at så mange af jer som muligt møder op i Bornholms Lufthavn mandag den 30. juli kl. 15.30.

Tour de France slutter med sidste etape til Paris i dag. Her har Magnus Cort på forhånd proklameret, at han vil forsøge at køre med i massespurten på Champs-Élysées.

SENESTE NYHEDER

16. DEC 2018 • 16:58 FOR ABONNENTER
Pensionistforening er langt fra pensionsalder
16. DEC 2018 • 13:55
Rønne har fundet sin vikarpræst
16. DEC 2018 • 12:43 FOR ABONNENTER
Jul uden filter – men med filt
16. DEC 2018 • 12:34
Broen er sikker at passere
16. DEC 2018 • 09:11 FOR ABONNENTER
Langelinies lange historie

MEST LÆSTE SPORT

15. DEC 2018 • 12:02 FOR ABONNENTER
Tre på stribe til Cort
15. DEC 2018 • 17:34 FOR ABONNENTER

Gudhjem Bus havde ikke æbleskiver nok

15. DEC 2018 • 17:11

Der er glat på vejene

15. DEC 2018 • 16:51 FOR ABONNENTER

Der var ikke plads til alle ved konkurssalg

Mest læste

15. DEC 2018 • 12:02 FOR ABONNENTER

Tre på stribe til Cort