Cort og co. bliver sendt direkte i bjergene
Foto: Astana

24. JUL 2018 • 07:12SPORT • AF RITZAU

Cort og co. bliver sendt direkte i bjergene

Søndag vandt han på fornem vis en etape. Mandag var der hviledag. Og tirsdag fortsætter cykelturen mod Paris for Magnus Cort.

Og præcis som efter den første hviledag i dette års Tour de France bliver rytterne også efter løbets anden hviledag sendt direkte i bjergene.

Denne gang på en rejse over 218 kilometer og med fem stigninger undervejs. De skrappeste af dem er dog kategoriseret med næsthøjeste sværhedsgrad, og efter to stigninger i kategori 4 først på dagen, rammer rytterne først en i kategori 2 efter cirka 150 kilometers kørsel.

Det indbyder til angreb langt udefra for de bjergryttere, der ikke længere udgør nogen fare i klassementet, så mon ikke, vi får "to løb i løbet" igen.

16. etape går fra Magnus Corts triumfby Carcassonne til Bagnères-de-Luchon, 218 kilometer.

Mest læste